Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Nyhedsbrev april 2013

 

 

 
 
 
 

Implementering af OK13

Et markant paradigmeskifte er undervejs på erhvervsskolerne. OK13 indebærer en normalisering af personalets ansættelsesforhold og samtidig overgår ledelsesopgaven reelt til skolens ledelse. For hhx og htx gælder de nye regler fra august 2013. Og via et lovindgreb er det nu fastlagt, at det samme sker på eud, AMU mv. fra august 2014.
Bestyrelserne ude på skolerne har en vigtig rolle i denne proces. Vi skal bakke op om vores ledelser og lægge en strategi, der sikrer, at OK13 udfolder sig  efter hensigten og er til gavn for hele skolen og kvaliteten i uddannelserne.

Danske Erhvervsskoler står klar med inspiration til de nye udfordringer. Vi afholder blandt andet to dialogmøder (læs nærmere længere fremme i nyhedsbrevet) og udgiver en pjece med input til, hvordan bestyrelserne bedst løfter sine opgaver i forbindelse med de nye fleksible rammer på skolerne.

God fornøjelse med opgaven. Der er virkelig noget at gå i gang med.  

Ib Haahr,  formand for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne.

 

 

Årsmøde 2013

Mere end 400 bestyrelsesmedlemmer og skoleledere har netop været samlet til fælles årsmøde på Nyborg Strand. I løbet af et meget inspirerende døgn brainstormede de på erhvervsuddannelsernes mange udfordringer.
Målet var at helt konkret at "bygge fremtidens erhvervsskole" i spækket med en række gode bud på, hvordan erhvervsskolen 2018 skal se ud.


Læs meget mere fra årsmødet her og få input fra den lange række af spændende workshops og oplæg.

I forbindelse med Årsmødet afholdt DE-B deres generalforsamling.

 

 

OK13 dialogmøde for bestyrelsesmedlemmer

DE-B holder dialog- og medlemsmøde om gymnasielærernes nye overenskomst - OK13 d. 28. maj, kl. 15.00 - 18.00 på Erhvervsakademi Århus og d. 29. maj, kl. 15.00 - 18.00, på  Handelsskolen København Nord. Arrangementet er gratis og tilmeldingsfristen er torsdag d. 23. maj 2013.



Se programmet her
Tilmeld dig arrangementet her

 

 

Uddeling af Mindepris

Traditionen tro uddelte DE-B's formand, Ib Haahr,  M. Rasmussens Mindepris på generalforsamlingen. I år gik prisen til to forskere, der qua deres forskning, på hver sin måde har italesat erhvervsuddannelsernes mange udfordringer.

De to glade prismodtagere var: Noemi Katznelson (CEFU) og Christian Helms Jørgensen (RUC), der her ses yderst til venstre i biledet. Vi ønsker tillykke.

 

 

Forenkling af proceduren for vedtægtsændring

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udgivet  en ny vedtægts-vejledning.for institutioner for erhvervsrettet uddannelse.


Vejledningen kan læses her

 

 

Nyt webforum om bestyrelsesarbejde

Få inspiration og spændende tilbud om udvikling af bestyrelsesarbejdet i offentlige bestyreler.


Læs mere

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev