Del

Generalforsamling 2013

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 23. april 2013 kl. 10-12 på Hotel Nyborg Strand. DE-Bs generalforsamling afvikles efter vedtægterne. Det betyder blandt andet, at indstilling af kandidater til valgene, samt indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde senest en måned før generalforsamlingen dvs. den 23. marts 2013. Forslag kan sendes til Charlotte Berg på cb@danskeerhvervsskoler.dk

Generalforsamlingsmaterialet med den endelige dagsorden, skriftlig beretning, forslag til budget 2014, kandidatlister samt eventuelt indkomne forslag vil blive sendt til skolerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

Årsmøde

Efter generalforsamlingen afholdes der i år for første gang fælles Årsmøde sammen med Danske Erhvervsskoler – Lederne. Temaet for Årsmødet bliver ”Erhvervsskolen 2018”, og vi tør godt love, at det bliver et par spændende dage med tilbud om mange forskellige inspirerende workshops og fælles oplæg ved blandt andet hele to ministre.

Ulrik Blinkenberg, direktør for Institut for Fremtidsforskning, åbner Årsmødet, der kører frem til onsdag den 24. april kl. 12. Der åbnes for tilmelding til generalforsamling og Årsmøde den 5. marts. Her vil der også blive udsendt et program med beskrivelse af de forskellige workshops.
Vi håber at se så mange som muligt af skolernes bestyrelsesrepræsentanter til både generalforsamling og Årsmøde. Det bliver ikke muligt at invitere ægtefæller med til arrangementet.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K