Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Nyhedsbrev maj 2013

 

 

 
 
 
 

Vi skal støtte vores ledelser

DE-B har netop afholdt to vellykkede dialogmøder i Aarhus og København om implementeringen af OK13.
På møderne gav Moderniseringsstyrelsen en grundig gennemgang af bestyrelsernes rolle i forbindelse med OK13.
Det blev tydeligt for alle deltagere, at bestyrelsens fornemmeste opgave er at sikre, at skolen har en ledelse, som er i stand til og har viljen til at stå i spidsen for og opbygge en organisation, der matcher fremtidens OK13 udfordringer. Retten til at lede og fordele arbejdet (kaldet ledelsesrum) skal udnyttes i et samarbejde med medarbejderne til gavn for skolens trivsel. Og så skal bestyrelsen naturligvis sparre med ledelsen undervejs og bakke op om dens store arbejde samt sikre, at implementeringen af OK13 fører til det kvalitetsløft, vi alle længes efter.
En anden vigtig pointe på møderne var Moderniseringsstyrelsens advarsel mod at indgå lokalaftaler, trods det faktum at det stadig rent juridisk er muligt. Nye lokalaftaler vil tilsidesætte det ledelsesrum, vi netop er blevet givet og være direkte i modstrid med regeringens og folketingets beslutning.
Held og lykke med arbejdet ude i bestyrelserne – og tjek vores nye folder, den er fuld af gode råd og inspiration og kan downloades her på siden.

/Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne.

 

 

OK13 dialogmøde for bestyrelsesmedlemmer

DE-B har netop afholdt to dialogmøder om OK13 i Aarhus og København. På møderne gav Inge Friis Svendsen fra Moderniseringsstyrelsen en grundig gennemgang af bestyrelsernes rolle i forbindelse med OK13; og Lars Mortensen fra MBU hold et indlæg om, hvordan man forventer, OK13 skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. 


Læs mere

 

 

17 talentfulde danske unge på vej til WorldSkills

Verdens mest talentfulde unge lærlinge og svende dyster 2.-7. juli ved WorldSkills i Leipzig. 17 danske unge er udtaget til at deltage i verdensmesterskabet for erhvervsuddannelser, og de er alle i fuld gang med deres træning for at være i super skarp form til mesterskabet. 


Læs mere

 

 

Metroen havde kun to lærlinge

Nu er der 10, og fire lærlinge mere er på vej. Så noget er der sket, siden Danske Erhvervsskoler, Københavns Tekniske Skole og TEC engagerede sig i Metroselskabets udfordringer med at ansætte lærlinge.


Læs mere

 

 

Talentvejen.nu er gået i luften

13 erhvervsskoler er med i projekt Talentvejen.nu. Målet er at udvikle værktøjer til at spotte talenterne på erhvervsskolerne, udfordre dem og på sigt øge søgningen af den stærkere elevgruppe til erhvervsuddannelserne.


Læs mere

 

 

Nyt webforum om bestyrelsesarbejde

Få inspiration og spændende tilbud om udvikling af bestyrelsesarbejdet i offentlige bestyrelser.


Læs mere

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev