Del

6 myter og fakta om Danske Erhvervsskoler – Ledernes udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

DE-L lancerede sit udspil til erhvervsuddannelser onsdag den 14. august. Forslaget er blevet godt modtaget, men i dialogen med aktørerne omkring erhvervsuddannelsesreformen, har der vist sig en række myter, som DE-L gerne vil afmontere.

1. myte:
DE-L’s udspil vil forlænge erhvervsuddannelserne med 2 år.

Fakta:
Nej. Udspillet forlænger de tekniske erhvervsuddannelser med 40 uger i form af et basisår. Herefter følger et studieretningsforløb, som afhængig af branche varer fra 10 til 40 uger. På det merkantile område træder basisåret sammen med studieretningen i stedet for det typiske 2-årige hg-forløb.

2. myte:
DE-L vil have alle elever igennem et basisår.

Fakta:
Nej. Basisåret er reserveret til de uddannelsesparate unge, som kommer fra 9. eller 10. klasse. Alle andre skal starte direkte på studieretningsforløbet. Har folkeskoleeleven en praktikplads, kan eleven starte direkte på studieretningsforløbet.
Basisåret vil danne ramme for et fagligt og socialt ungdomsmiljø, der både skal tiltrække og fastholde folkeskolens adgangselever til erhvervsuddannelserne.

3. myte:
DE-L’s forslag er meget dyrt og økonomisk uansvarligt.

Fakta:
Nej. DE-L mener, at finansieringen af det ekstra basisår på de tekniske uddannelser allerede er i systemet. Dels gennemfører en elev på de tekniske erhvervsuddannelser i gennemsnit grundforløbet 2,3 gange, før eleven kommer videre eller falder fra. Dels koster en gymnasieelev staten cirka 250.000 kr. Basisåret vil minimere omvalg (det er ikke muligt at tage basisåret om) samt føre flere elever direkte i erhvervsuddannelserne i stedet for i en gymnasial omvej. Basisåret betyder en mere målrettet brug af midlerne samt en omfordeling af taxametermidlerne mellem ungdomsuddannelserne.
Basisåret vil desuden ikke koster lige så meget som to gange 20 ugers grundforløb, idet basisåret indeholder en række almene fag, som er billigere at gennemfører end materialetunge tekniske fag.

4. myte:
De unge vil fravælge basisåret, da de ikke vil tvinges til endnu et år på skolebænken.

Fakta:
I dag vælger 76 % af en ungdomsårgang gymnasiet efter folkeskolen og derved yderligere tre år på skolebænken. Der er intet i de unges søgemønster, som indikerer, at de vil fravælge et års basisår.
Basisåret vil i didaktik og pædagogik adskille sig både fra folkeskolens og gymnasiets stillesiddende tavleundervisning, og således kunne imødekomme de unge, som ønsker at lære via en mere praksisorienteret undervisning.

5. myte:
DE-L ønsker adgangskrav til erhvervsuddannelserne for at kunne udelukke elever.

Fakta:
Nej. DE-L ønsker adgangskrav til erhvervsuddannelserne for at give folkeskoleeleverne, lærerne, forældrene og vejlederne et realistisk billede af, hvad der skal til for at kunne klare en erhvervsuddannelse.
Der bør være ens adgangskrav for at komme på basisåret. Her skal eleven så have godkendt sit basisårsforløb for at komme videre i studieretningen og endelig nå forskellige faglige gærdehøjder, afhængigt af hvilket professionsforløb eleven ønsker.
DE-L mener desuden, at elever, der ikke har nået de objektive adgangskrav til basisåret, kan optages, hvis skolen vurderer, at eleven er motiveret og kan nå de faglige mål i uddannelserne.

6. myte:
Basisåret bliver opbevaringssted for umotiverede og skoletrætte unge.

Fakta:
Nej. For at komme på basisåret, skal eleven være erklæret uddannelsesparat. Ikke-uddannelsesparate folkeskoleelever skal løftes fagligt andre steder end basisåret.
Tilsvarende skal elever til studieretningerne være erklæret uddannelsesparat.
Basisåret vil være fyldt af faglig udfordring og progression for eleven, både fagligt og personligt.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K