Del

Komp-Ad skaber vækst i virksomhederne

17 erhvervsskoler er med i projekt Komp-Ad. Målet er at hjælpe små- og mellemstore virksomheder til at blive endnu mere effektive via nye digitaliserings og automatiserings løsninger og dermed bidrage til væksten Danmark.

Hvad er Komp-Ad?
- Komp-Ad er et 2-årigt projekt der via innovative initiativer på en række erhvervsskoler skal hjælpe med at løse opgaver i små- og mellemstore virksomheder. Det er primært opgaver, der skal gøre virksomhederne mere effektive fx gennem øget digitalisering og automatisering, fortæller Jan Bagge, der er Jan Bagge, der er projektansvarlig i Komp-Ad og ansat på ZBC.

Hvad er målet med projektet?
- Vores overordnede mål er at være til at skabe vækst ved at fastholde produktionen i Danmark. Der jo heldigvis kommet en øget bevidsthed omkring, at vi ikke kun skal være et videnssamfund, men at viden og produktion hænger tæt sammen, når der skabes vækst. Og det er den kobling, vi skal hjælpe de små- og mellemstore virksomheder med at skabe, siger Jan Bagge.

Hvad er det skolerne tilbyder?
Det er meget forskelligt. Man tager jo udgangspunkt i den enkelte virksomheds muligheder og udfordringer. Men jeg ved, at man et sted fx har digitaliseret en skurvogn, så de ansatte på byggepladsen ikke skulle notere med papir og blyant, når de have behov for det, fortæller Jan Bagge.

Læs mere på om projektet på www.komp-ad.dk

Fakta:
Komp-ad er projektet Kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder - i daglig tale KOMP-AD, er et 2-årigt projekt, der er bevilget af Danmarks Vækstråd og Erhvervsministeriet.
Det var tre sjællandske erhvervsskoler - EUC Sjælland, Køge Handelsskole og Zealand Business College - med sidstnævnte som Lead Firm - der i august 2012 tog initiativ til at samle et landsdækkende konsortium til at udvikle og gennemføre KOMP-AD, og med Vækstrådets og Erhvervsministeriets godkendelse blev projektet en realitet fra den 1. januar 2013 og to år frem.

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K