Nyhedsbrev fra Danske Erhvervsskoler
 
 
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | Juni 2016

 
 
 
 

Udbudsrunden

Den 20. juni satte REU det foreløbige punktum for denne omgang udbudsrunde med sin indstilling til ministeriet. Indstillingen var ikke unison – flere gav på mødet udtryk for skepsis i forhold til datagrundlag, skolers overlevelsesevne, størrelse på faglige miljøer og andre parametre, der har ligget til grund for de faglige udvalgs vurdering og indstilling.
Fra DEG-L’s side påpegede vi primært det væsentlige i at opretholde et geografisk bredt uddannelsesudbud.
Det er vigtigt at minde om, at arbejdet ikke er færdigt. Først nu skal Undervisningsministeriet til at anlægge sin vurdering. Vi forventer at høre nyt fra ministeriet i det tidlige efterår.

En anden aktuel sag er spørgsmålet om forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskud. Til det vil jeg sige, at vi er kritiske over for forsøget. Vi tvivler alvorligt på, at forsøget vil kunne give et retvisende billede, og i øvrigt baserer forsøget sig på en tro om, at skolerne ikke alvorligt forsøger at få vore unge i praktik.
Der nok at tage fat i, men husk nu først og fremmest at holde en god sommerferie. 

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

 
 
 
 
 
 

For få voksne vælger en erhvervsuddannelse

Erhvervsskolerne skal kunne tilbyde erhvervsfaglige suppleringskurser for at få flere ikke-uddannelsesparate voksne til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det bekræftes af ny EVA-rapport om erhvervsuddannelse for voksne.


Læs mere

Folkemøde 2016

Flere faglærte, eud, eux, 10. klasse, vejledning, brobygning og praktik var populære emner på Folkemødet.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier havde repræsentanter med i 13 paneldebatter på Folkemødet og bidrog som aktivt publikum i langt flere.


Læs mere

Gymnasiereformen

Regeringen har som bekendt indgået forlig i Folketinget om reform af de gymnasiale uddannelser. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne er glade for den faglige opstramning, der er en del af forliget.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne har skrevet en foreløbig pixieudgave af forligsteksten. Nu afventes den videre proces, hvor bekendtgørelserne og lovgivningen skal skrives


Læs mere om forligsteksten og den videre proces

Nu skal landets bedste brobygningsforløb findes

Tænketanken DEA sætter fokus på den gode overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Som en del af denne indsats indledes jagten på landets bedste brobygningsforløb.

DEA indsamler cases til inspiration for alle, som udvikler og gennemfører brobygningsforløb. Så hvis du har udviklet eller gennemført inspirerende brobygningsforløb (eller kender nogen, som har), der har givet eleverne det bedste grundlag for at træffe deres uddannelsesvalg, så er det nu, du skal give lyd.


Læs mere

Spørgsmål til ministeren

På Årsmøde 2016 blev der indsamlet en række spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby. De er nu sendt til ministeriet.

Sekretariatet forventer, der kommer svar fra ministeren efter sommerferien. 

Ligestilling

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne har fået en invitation fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby vedr. deltagelse i arbejdsgruppe om ligestilling i uddannelsessystemet.

Vicedirektør Nina Olsen er udpeget til at deltage i arbejdsgruppen.

Dansk håndværk er indstillet til Danmarkskanon

Kulturministeren har sat gang i arbejdet med en ny Danmarkskanon – et dannelsesprojekt, som skal bevidstgøre os om de historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark.

Sammen med en række andre organisationer har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier indstillet Håndværk til Danmarkskanonen. 


Læs mere om arbejdet med Danmarkskanonen og se de indstillede emner

Ny portal om uddannelseseksport

MBUL har for nylig lanceret en portal om uddannelseseksport, der skal inspirere uddannelsesinstitutioner, der gerne vil arbejde med dette.

I efteråret planlægger MBUL desuden en workshop med fokus på uddannelseseksport.


 Læs MBUL's pressemeddelelse om den nye portal her og kom direkte til den her.

Digitalisering i ungdomsuddannelserne

Dansk Erhverv holder sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier en konference den 23. august 2016, hvor der bliver sat fokus på om tendenser, faldgruber og guldgruber mht. digitalisering i ungdomsuddannelserne.

Du kan blandt andet høre: Hvor langt er vi i dag med digitaliseringen af ungdomsuddannelserne?  Hvad lykkes vi med - og hvad lykkes vi ikke med? Hvordan kan virtuel reality, simuleringer og andre af fremtidens teknologier bruges i uddannelserne? Konferencen henvender sig primært til dem, som arbejder med digitalisering på det strategiske niveau. 


Læs mere her

Temadage om EU-persondataforordning

Møderne afholdes i henholdsvis København den 6. september 2016 og Århus den 9. september 2016.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Gymnasier er gået sammen om at arrangere to ½ dags temamøder om den nye EU-persondataforordning.


Læs mere og find link til tilmelding her

Konference om erhvervsrettet uddannelse til flygtninge

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 20. september 2016 i Kolding.

DEG-L inviterer til konference om de erhvervsrettede uddannelsesinitiativer for flygtninge. Det handler om AMU-branchepakker og Integrationsuddannelsen, som erhvervsskoler og AMU-centre kan tilrettelægge og medvirke til fra 1. juli 2016.

Konferencen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem indlæg og erfaringsudveksling mellem deltagerne. Program og tilmelding sendes til skolerne efter sommerferien, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.


 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev