Nyhedsbrev fra Danske Erhvervsskoler
 
 
 
 
 
 

Lederne | November 2016

 
 
 
 

Ser frem til samarbejdet med ny minister

Så fik vi ny regering og ny undervisningsminister. Snart træder vi også ind i et nyt år, og hvem ved måske også ind i nye og bedre tider? 
Attraktive erhvervsuddannelser og en opkvalificeringsindsats over for de voksne er i hvert fald på den nye regerings dagsorden. Det er positivt.

Jeg vil gerne takke Ellen Trane Nørby for et godt og konstuktivt samarbejde - og byde velkommen til ny undervisningsminister, Merete Riisager.
Jeg ser meget frem til samarbejdet. Det bliver interessant og vil måske resultere i lidt friere rammer til erhvervsskolerne?
God jul og godt nytår.

Peter Amstrup,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 
 
 
 
 
 

Regeringsgrundlag: Gode intentioner om uddannelse, men der skal fortsat spares

Det er godt at se, at den nye trekløverregering fastholder fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft fremover. Særlig indsats i forhold til folkeskolen hilses meget velkommen, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der byder den nye undervisningsminister Merete Riisager velkommen.


Læs mere 

Finanslov 2017 faldt på plads

Omprioriteringsbidrag og indvesteringsloft bliver en udfordring for erhvervsskolerne.

Finansloven for 2017 er netop vedtaget. I den politiske aftale fastholdes omprioriteringsbidraget i uddannelsessektoren. Selv om erhvervsuddannelserne får 150 mio. kr. retur, skal disse uddannelser fortsat undvære 118 mio. kr. næste år sammenlignet med 2016.


Læs DEG's pressemeddelelse.
Læs DEG's notat om FL 2017.

Foretræde om matematiklærernes kompetencer

DEG-L har været til foretræde hos Børne- og Undervisningsudvalget DEG-L havde to hovedpointer.

Det ene var behovet for fortsat at kunne anvende ingeniører og økonomer til matematikundervisning, fordi det passer til uddannelsernes erhvervsrettede og anvendelsesorienterede profiler. Det andet var behovet for overhovedet at kunne finde ledige matematiklærere især, hvis det fastholdes, at de skal have en kandidatgrad i faget.


Læs DEG-L's notat med bemærkninger her

Tillykke til Jyndbjerg Møbelsnedkeri, der blev Årets Læreplads 2016

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har netop kåret Årets Læreplads 2016. Kåringen fandt sted i København, hvor de tre nominerede blev fejret med taler, bobler i glassene og en lille frokost.

De to andenpladser gik til Cabinplant i Haarby på Fyn og Thermo Fisher Scientific i Roskilde. 


Læs DEG's pressemeddelelse.

Drengene roser deres lærepladser

359 elever har indstillet deres læreplads i konkurrencen om at blive kåret som Årets Læreplads 2016. Af dem var 201 drenge, og 158 var piger. Drengene er altså flittigst til at rose og fremhæve fordelene ved netop deres læreplads.

Drengene er klart i overtal, når det kommer til at fremhæve deres lærepladser. Det overrasker måske, men afspejler den virkelighed, at flere drenge end piger vælger en erhvervsuddannelse.


Læs DEG's nyhedsbrev "Spot på Uddannelse"

Dimensionering

Med trepartsaftalen skal der udarbejdes en ny model for blandt andet fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering.

Grundlaget for modellen er på plads og er offentliggjort på ministeriets hjemmeside.
Notatet beskriver blandt andet, hvilke modeller der nu bruges i forhold til at beregne fordelsuddannelser og dimensionering.


Læs mere

Grundfortællingen om erhvervsuddannelserne – en fælles dagsorden

DEG's kommunikationsnetværk igangsatte i foråret et arbejde med at skabe en fælles grundfortælling for erhvervsuddannelserne.

Formålet er at blive bedre til at fortælle den gode historie, der forhåbentligt vil tiltrække flere elever til EUD.


Læs mere her

Film om uddannelsesvalg

En række erhvervsskoler stiller her syv cases med film til rådighed for andre erhvervsskoler. Det er dilemma-film, der sætter det svære uddannelsesvalg til debat. Filmene er gode at bruge, når erhvervsskoler besøger grundskoler.

Filmene om de unges uddannelsesvalg står ikke alene. De skal altid vises sammen med dialog og øvelser. Derfor medfølger der også en facilitatorguide. 


Læs mere og se filmene

Erasmus+: Tilskud til europæisk samarbejde for erhvervsuddannelser

Erhvervsskoler og andre aktører med interesse for erhvervsuddannelsessektoren har mulighed for at søge tilskud til europæisk samarbejde gennem EU´s uddannelsesprogram Erasmus+ ved ansøgningsfristen til strategiske partnerskaber den 29. marts 2017.

Styrelsen for Videregående Uddannelser afholder skriveseminar den 6. februar 2017 for projektkoordinatorer, der vil søge tilskud til strategiske partnerskaber på erhvervsuddannelsesområdet.


Læs om erfaringer med Erasmus+ strategiske partnerskab.

Tilmelding til skriveseminar finder her.

PIU-priser til Aarhus og København

48 erhvervsuddannelseselever deltog i år i konkurrencen om at blive udvalgt som årets Praktik i Udlandet-historie på skrift eller film.

Vinderen af årets historie blev automekanikerelev Jens Søndergaard fra AARHUS TECH, som havde været i Grønland. Vinderen af årets film blev møbelsnedkerelev Mia Filtenborg Borggaard fra Next - Uddannelse København, som havde været i Japan.

Formålet med konkurrencen, som Styrelsen for Videregående Uddannelser står bag, er at synliggøre, hvad elever kan få ud af et praktikophold i udlandet og motivere flere unge til at gøre brug af PIU-ordningen som led i deres uddannelse.


Læs vinderhistorierne her.

Se vinderfilmene her.

Første skridt mod en national naturvidenskabsstrategi

Astra er i gang med arbejdet omkring en ny naturvidenskabsstrategi, og DEG er med.

Strategigruppen bag den nye naturvidensskabstrategi har holdt sit første møde. De efterlyser input om udfordringer i undervisningen i de naturvidenskabelige fag. 


Læs mere hos Astra.

HR-temadag den 6. februar 2017

Sæt kryds i kalenderen. DEG og Danske SOSU-skoler afholder fælles HR-temadag for ledere på erhvervs- og social- og sundhedsskoler den 6. februar 2017 på Campus Vejle. Overskriften er: ”Ledelse – en udfordring i hverdagen”.

HR-Temadagen henvender sig primært til skolernes ledere, uddannelseschefer, HR-personale samt medarbejdere, der til dagligt beskæftiger sig med ledelse og udvikling af ledelse. Temadagen vil byde på oplæg og dialog om ledelse i praksis, teamsamarbejde, erfa-drøftelser, samt et spændende afslutningsoplæg ved ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup. 


Mulighed for tilmelding følger i det nye år.

Konference: Dialog og samarbejde i gymnasiet

Moderniseringsstyrelsen og Kompetencesekretariatet inviterer til konference om dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser den 7. februar 2017.

Invitationen bliver ligeledes sendt til ledere og tillidsrepræsentanter fra gymnasiale arbejdspladser, som inviteres til fælles deltagelse i konferencen: Innovation, udfordringer og løsninger på dialog og samarbejde i den gymnasiale sektor. 


Læs mere 

Repræsentantskabsmøde og Årsmøde 2017

Glæd dig til repræsentantskabsmøde og Årsmøde 2017. Der stilles skarpt på ledelse.

Repræsentantskabsmødet ligger som vanligt om formiddagen før åbningen af Årsmødet, som begynder den 3. maj 2017. Årsmødet strækker sig fra den 3.-4. maj 2017. Begge møder afholdes i Aalborg Kongres og Kultur Center. Tilmelding til arrangementerne åbner på DEG's hjemmeside til marts.


 
 
 

Arrangementer

26.-28.1. 2017: DM i Skills

Læs mere

 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev