Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Nyhedsbrev december 2014

 
 
 
 

Skolerne har et stort ansvar for det praktikpladsopsøgende arbejde

Erhvervsskolerne bærer et stort ansvar for det praktikpladsopsøgende arbejde. Ikke mindst efter det nu er besluttet, via vækstpakken, at tilføre skolerne yderligere midler til det praktikpladsopsøgende arbejde. Det er skolernes opgave dels at bistå de praktikpladssøgende elever , dels at have fokus på det rette match mellem elever og virksomheder, så der er størst mulighed for succes. Det er ligeledes skolernes opgave at sikre eleverne i praktikcentrene et godt samlet forløb - herunder at etablere delaftaler og kortere uddannelsesaftaler.
Der skal indgås mange nye praktikpladsaftaler – ellers kommer vi ikke i mål med de politiske ambitioner, om at 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 % i 2025. 

Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne 

 

 

Vellykket kursus for formandsskaber

Mere end 30 formænd og næstformænd deltog, da Danske Erhvervsskoler og Danske SOSU-skoler afholdt det andet kursus ud af de i alt tre planlagte kurser om "Kodeks for godt bestyrelsesarbejde”.

Formandskabskurset var et godt mix af oplæg, undervisning og gruppearbejde med cases – hvilket ifølge deltagerne var en stor succes.
Det tredje og sidste kursus i denne omgang løber af stablen i januar i henholdsvis Aarhus og København. 


Læs mere
Læs evalueringen af kurset
Se videoen fra kurset for nye bestyrelsesmedlemmer
Tilmelding til kurset i januar

 

 

Kort og Godt om EUD-reformen til bestyrelsesmedlemmer

Danske Erhvervsskoler har netop udgivet "Kort og Godt om EUD-reformen til bestyrelsesmedlemmer".

I pjecen gennemgås erhvervsuddannelsesreformen i hovedtræk, og der er særlige afsnit, der belyser, hvor bestyrelserne bør have deres fokus i forhold til implementeringsarbejdet på den enkelte skole. Hvis du ikke allerede har modtaget folderen i din mailbox, kan den downloades her.


Download "Kort og Godt om EUD-reformen til bestyrelsesmedlemmer" her.

 

 

Vidste du, at 86 % af EUD-eleverne har en uddannelsesaftale i en virksomhed?

Elever, der er i hovedforløb, er elever, der enten har en uddannelsesaftale eller er i skolepraktik. 


 Læs meget mere om praktiktal her

 

 

DM i Skills 2015

Kom til DM i Skills og oplev 300 elever kæmpe om at blive landets bedste inden for deres fag. Statsminister Helle Thorning-Schmidt åbner mesterskabet den 8. januar.

DM i Skills giver landets dygtigste elever chancen for at vise deres talenter frem. Samtidig sætter danmarksmesterskabet fokus på, hvor differentierede og spændende de mange erhvervsuddannelser er.
Der er gratis adgang for alle. DM i Skills finder sted i Bella Center i København den 8.-10. januar 2015.


Hent programmet her

 

 

Mercantec satte innovation på plakaten

Mercantec var en af mange erhvervsskoler landet over, der satte fokus på iværksætteri og innovation i uge 47.

Landet over var Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut og Danske Erhvervsskoler nemlig gået sammen om at fejre ”Global Entrepreneurship Week”, som denne uge blev fejret i mere end 150 lande. 


Læs mere her

 

 

Fælles konference for bestyrelserne

Undervisningsministeren inviterede bestyrelsesformænd og -næstformænd til konference den 25. november.

Dagens tema var, hvordan man sikrer et solidt kvalitetsløft af uddannelserne med mere og bedre undervisning. Det var første gang, at der var inviteret til en fælles bestyrelseskonference på tværs af hele ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.
Undervisningsministeren talte om  ny nordisk skole og campusmiljøer i sin tale til bestyrelserne, og hun så gerne, at uddannelsesinstitutionerne, hvor det giver mening, var bedre til at samarbejde til gavn for de unge. Dagen bød på spændende oplæg, bl.a. ved Christian Nissen, der talte om offentlige bestyrelser og manøvrering blandt krav og muligheder, samt om de selvejende bestyrelsers rolle. Derudover var dagen afsæt for inspiration og videndeling om det strategiske bestyrelsesarbejde i praksis og rammerne for et aktivt samspil mellem bestyrelse, den daglige ledelse og ministeriet.

 

 

Praktik i udlandet fremmer iværksætteri

EUC Syd sender hvert år 50 elever til udlandet i uddannelsespraktik, og skolen er vært for 250 praktikanter, der kommer fra resten af verden.

Ny undersøgelse af Den Europæiske Unions udvekslingsprogram viser, at studerende, der har været i praktik i udlandet i løbet af et studieophold, har langt større jobmuligheder bagefter, og tre ud af fire planlægger at starte egen virksomhed. 


Læs mere om EUC Syds erfaringer her  
Læs rapporten fra EU

 

 

Hands On Production – Innovation New ideas

Storstilet projekt i Hedensted Kommune sætter fokus på erhvervsuddannelserne.

Hedensted kommune har netop kørt et stort tværfagligt projekt sammen med lokale virksomheder, skoler og UU og mere end 600 folkeskoleelever. Målet var at åbne elevernes øjne for de erhvervsrettede uddannelser.


Læs mere og se en video fra projektet 

 

 

 
 
 
 
 
 
 

Arrangementer

14.1.2015: AMU audit netværks seminar

Læs mere og tilmeld dig her

 

 

14 / 22.1.2015: Kursus for bestyrelsesmedlemmer - trin 2

Læs mere og tilmeld dig her

 

 

 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev