Nyhedsbrev november 2014

 
 
 
 

Taxameterforskellene skal fjernes - nu

I Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne står vi uforstående over for, at eleverne på HHX stadig skal halte økonomisk bagud sammenlignet med STX eleverne. Det er fuldstændig urimeligt, at STX fortsat, og nu efter OK13 helt ubegrundet, får mere end 4000 kroner ekstra pr. elev i undervisningstaxameter i forhold til HHX.
Så kære politikere, benyt nu chancen til at rette op på denne skævhed i forbindelse med finansloven. Det er kun rimeligt, at alle gymnasieelever får samme vilkår uanset huens farve.

Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne. 

 

 

Ingen tegn på udligning

Der er ingen tegn i sol og måne på udligning i taxametrene på de gymnasiale uddannelser.

Den 22. oktober var der samråd i Uddannelsesudvalget om taxameterforskellene mellem HHX og STX. Ministeren anerkendte, at den forskel i undervisningstaxametret, der tidligere var begrundet i arbejdstidsaftalen, nu er ubegrundet. Ministeren henviste til den kommende budgetanalyse, som hun vil afvente resultatet af, inden hun gør noget ved sagen.
Danske Erhvervsskoler vil fortsat presse på for at få fjernet de urimelige forskelle.


Læs notat om taxameterforskellene 

 

 

Mor-kampagnen blev en succes

Mor-kampagnen gik i luften med events i de fire største byer i uge 42. Og eksponeringen levede op til forventningerne.

Mødre og teenagere stod i kø for at blive fotograferet  i uge 42, da DE-B's morkampagne og events rullede hen over landet. Næsten 13.000 besøgende var forbi kampagnesitet, og onlineannoncerne på "Alt for Damerne" blev set mere end 80.000 gange.
- Det må siges at være en succes, siger Ib Haahr, næstformand i DE-B.


 Læs mere

 

 

Niels Brock kåret som "Årets offentlige bestyrelse"

"Kåringen er en stor cadeau til hele organisationen", sagde en glad og stolt Ernst Lykke, bestyrelsesformand for Niels Brock, efter overrækkelsen.

Niels Brocks bestyrelse blev hædret med prisen som Årets offentlige bestyrelse for uddannelses- og forskningsområdet. Det er andet år i træk, at prisen går til en bestyrelse for en erhvervsskole.


Læs mere

 

 

Innovation og iværksætteri i uge 47

En lang række skoler har været på inspirationskursus på Teknologisk Institut forud for innovationsugen.

DE-B's iværksætteraften er blevet en fast del af Den Internationale Innovationsuge i uge 47.
En lang række skoler er derfor i disse uger i fuld gang med at forberede events, der sætter fokus på innovation og iværksætteri. Som optakt og inspiration har Teknologisk Institut tilbudt kurser for erhvervsskolerne i planlægning af events. 


Læs mere

 

 

Kort og Godt om erhvervsskoleregnskaber

DE-B har netop udgivet en guide, der letter læsningen af ofte komplekse erhvervsskoleregnskaber.

Guiden vejleder i, hvad man særligt skal være opmærksom på som bestyrelsesmedlem, når man læser regnskaber.


Download guiden her 
Download ZBC's årsrapport - der  bruges som eksempel i guiden

 

 

Kurser for formænd og næstformænd

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig bestyrelseskurser for formænd og næstformænd. Tilmeldingen løber til og med mandag den 3. november.

Målet med kurset er en introduktion til det professionelle og værdiskabende bestyrelsesarbejde. Der bliver særligt fokus på opgaven at lede en bestyrelse, og deltagerne vil via forskellige cases drøfte og udveksle erfaringer om formands- og næstformandsrollen ved erhvervsskolerne.


Læs mere

 

 

Guld til Danmark til EuroSkills

Fire unge danske erhvervsuddannede var i starten af oktober i Lille i Frankrig, for at dyste mod fagfæller fra hele Europa til EuroSkills – europamesterskaberne for erhvervsuddannelser.

Det var første gang Danmark var med ved de europæiske mesterskaberne og det med et rigtig flot resultat. Claus Smedegaard Herping og Sune Thesbjerg Olesen fra Mercantec i Viborg vandt nemlig guld i konkurrencen for anlægsstruktører, foran Tyskland, Frankrig og Sverige. Ud over de to europamestre var Danmark repræsenteret ved gulvlægger Kim Søndergaard Petersen, også fra Mercantec, og landbrugsmekanikeren Filip Søndergaard Nielsen fra Erhvervsskolerne Aars.


Læs mere her

 

 

 
 
 
 
 
 
 

Læs uddrag af, hvad medierne bragte i oktober 2014

 

 

 
 
 
 

Arrangementer

11. november: Kursus for formænd og næstformænd

Tilmeldingen er åben frem til og med mandag den 3. november

Tilmelding

 

 

25. november: Bestyrelseskonference - kvalitetsløft i en reformtid

OBS: Der er stadig åbent for tilmeldingen, tilmeld dig her 

 

 

 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev