Del

Regeringen er nu kommet med sit udspil på gymnasieområdet

Udspillet har fået titlen: Gymnasier til fremtiden – Parat til at læse videre.

I Danske Erhvervsskoler er vi glade for udspillet, fordi det flugter vores politik, som den er formuleret i DE-L's politikpapir ”Stram op i gymnasiet”.
Det ligger på DE´s hjemmeside, og du kan finde det herDE-L har også sendt en pressemeddelelse om udspillet. Den kan du finde her.

Regeringens udspil omfatter 7 punkter, som kort en gengivet nedenfor sammen med enkelte bemærkninger fra DE-L. Udspillet skal nu forhandles i gymnasieforligskredsen,  og der er ingen garanti for, at de når et resultat. 

1. Bedre og færre studieretninger

Der bliver stillet skærpede krav til studieretningsfagene, så eleverne i højere grad får direkte adgang til relevante videregående uddannelser. Normalt skal en studieretning indeholde to fag på A-niveau og et fag på B- eller C-niveau, og der er fortsat vægt på mulighederne for samspil mellem fagene.

De fremtidige studieretninger skal organiseres i  hovedindgange, hvoraf der bliver to på HHX og tre på HTX.
På HHX hedder hovedindgangene ”Internationalt” og ” Marked og økonomi”. På HTX hedder hovedindgangene ”Naturvidenskabelig”, ”Teknologi” og ”Kommunikation”.

DE-L vil foreslå en opdeling af den ene hovedindgang på HHX, så der bliver en indgang, der hedder ”Marked” og en anden, der hedder ”Økonomi”.

På det tekniske område vil DE-L foreslå, at der bliver mulighed får at danne studieretninger med biologi A. Baggrunden er, at dette fag vil blive udviklet, så det bliver adgangsgivende til biologistudiet mfl. Det skal samtidigt bemærkes, at forsøgsfaget bioteknologi bliver gjort permanent.

Som der står i pressemeddelelsen, ønsker DE-L, at profilfagene på A-niveau i HHX og HTX udvikles, så de bliver adgangsgivende til relevante videregående uddannelser, lige som det sker med biologi. 

2. Bedre færdigheder

På STX og HHX vil der som udgangspunkt blive stillet stille krav om, at matematik B skal være obligatorisk. Uddannelsesforløb, som indeholder tre sprog, herunder engelsk A på HHX, indebærer dog, at eleverne er fritaget for kravet om matematik B.

Begrundelsen for at opprioritere matematik er, at faget er et vigtigt led i udviklingen af elevernes evne til abstraktion, og at faget er et adgangskrav til mange og meget forskellige videregående uddannelser.

Det er hensigten, at lærerdækningen af de nye timer skaffes ved en omorganisering af lærernes arbejdstid (OK 13).

I DE-L hilser vi kravet om matematik velkommen også fordi, der er muligheder for at undtage elever med en stærk sproglig profil.

Oprustningen af elevernes faglige færdigheder betyder, at antallet af undervisningstimer øges med 100. På HTX dog kun med 50 timer. Det øgede timetal fremkommer ved at afkorte eksamensperioder i 1. og 2. G. De fleste nye timer disponeres lokalt. 

3. Bedre skriftlige færdigheder og klarere feedback fra lærerne

Halvdelen af elevtiden omlægges obligatorisk, så den bliver en integreret del af undervisningen. Omlægningen regelfastsættes som en udvidelse af den uddannelsesbekendtgørelsesfastlagte undervisningstid.

Hensigten er at give mulighed for en bedre og løbende vejledning i forbindelse med det skriftlige arbejde, herunder ved brug af nye metoder bedre at integrere hensynet til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer i undervisningen. 

4. Bedre start i gymnasiet

Udspillet indeholder et forslag om at indføre et krav om, at eleverne skal have mindst 2 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens prøver efter 9. eller 10. klasse. Karakterkravet kommer i tillæg til de eksisterende adgangskrav.
Der vil fortsat være mulighed for optagelse på grundlag af en lokal faglig vurdering (§ 15 i optagelsesbekendtgørelsen).

I DE-L er vi glade for et karakterkrav, som svarer til kravet til erhvervsuddannelserne. Det signalerer ligeværdighed mellem ungdomsuddannelserne. Det skal dog bemærkes, at udspillet skal forhandles i gymnasieforligskredsen, hvor deltagerne har vetoret. Det er derfor tænkeligt, at karakterkravet bliver en knast under forhandlingerne, og at det endelige resultat bliver et andet fx 04. 

5. Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen – og hele tiden udvikle sig

Denne del af udspillet handler om, at der skal ske en udvikling af fagenes læreplaner og eksamensformer. I udgangspunktet handler det især om matematik engelsk og de flerfaglige forløb, men også andre fag.
Eksamensformerne skal udvikles bredt. Hensigten er at gymnasiet udvikler sig i takt med udviklingen af kompetencebehovene i det øvrige samfund. Hensigten er også at få en vurdering af, om fagenes niveauer er tilstrækkelige høje.

I DE-L er vi især glade for muligheden for at udvikle virksomhedsnære eksamensformer, så de bedre kommer til at passe til de tilsvarende virkelighedsnære undervisningsformer i HHX og HTX.

6. Klare mål for gymnasierne

Udspillet omfatter, at der skal opstilles klare mål, og der skal udvikles indikatorer (KPI'ere), der belyser, i hvilken grad målene er nået, både lokalt og nationalt.

Målene er:

  • Gymnasierne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
  • En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
  • Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
  • Skolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

For at understøtte skolernes arbejde med kvalitetsudvikling vil kravene og støtten til skolernes kvalitetsarbejde blive styrket. Samtidig vil det statslige kvalitetstilsyn blive målrettet.

7. Fremtidssikring af HF
Udspillet indeholder et forslag om, at der skal nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg om hf. Der er ikke planer om at gøre hf til en ren voksenuddannelse, som dette er forslået i den politiske debat.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K