Del

Godtgørelse af energiafgifter

Godtgørelse af energiafgifter 2014 - Ændrede satser og regler

2014 sker nogle markante ændringer i satser vedrørende godtgørelse af energiafgifter, bl.a. som følge af vækstpakken.

Det medfører lavere omkostninger til afgifter for de fleste virksomheder. De væsentligste ændringer pr. 1. januar 2014 er:

Elafgift:

  • Samtlige afgiftselementer/satser på elektricitet samles i én sats, inkl. tillægsafgift og energispareafgift (tidligere CO2-afgift).
  • Elafgiften på el til proces kan godtgøres fuldt ud fra 2014, bortset fra 0,4 øre pr. kWh, som er EU's minimumsafgift. Dette gælder alle virksomheder, også landbrug mv.
  • Godtgørelsen pr. kWh stiger således fra 72,4 øre i 2013 til 82,9 øre pr. kWh i 2014.
  • Godtgørelsen for rumvarme/komfortkøling stiger til 42 øre pr. kWh i 2014 for målt elforbrug.

Vi har vedhæftet et opdateret regneark, som støtter, at der sker en korrekt kontering af elafgifterne.


Afgifter på brændsler:

Reduktionen i godtgørelsen til proces nedsættes til 9 %.

Energiafgiften på eksempelvis naturgas udgør 284,5 øre/Nm3 i 2014, hvoraf godtgørelsen er forhøjet til 91 %, svarende til en reduktion med 9 % af den fulde afgift.

Vandafgift:
Vandafgiften er uændret på 6,13 kr. pr. m3 vand. Heri indgår drikkevandsbidraget på 67 øre pr. m3, der også kan godtgøres som en del af vandafgiften.

Bemærk:
Det skal bemærkes at erhvervsskolerne skal begrænse ovennævnte energiafgiftsfradrag med skolernes delvis momsfradragsprocent.

Kilde: Deloitte

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K