Del

Serviceeftersyn af det gymnasiale område

Regeringen forventes snart at komme med sit udspil til et serviceeftersyn på det gymnasiale område. Statsministeren har endog kaldt det udspillet til en reform.

Vi kan forvente, at adgangsbetingelserne er i spil, og at der bliver tale om en opstramning af reglerne om studieretningerne. Grundforløbet er også til diskussion. Regeringens udspil skal forhandles i gymnasieforligskredsen, og det må forventes, at undervisningsministeren vil forsøge at strikke et forlig sammen, der vil få betydning på flere af gymnasieuddannelsernes områder.

Fremtidige karakterkrav er dog fortsat en af de vigtige brikker. Regeringen står fast på 02 i dansk og matematik som til erhvervsuddannelserne, medens blå blok i fællesskab har meldt ud, at de ønsker, at adgangskravet til de gymnasiale uddannelser bliver sat til 4 i de to fag.

Danske Erhvervsskoler - Lederne har udarbejdet et politikpapir på området, hvilket er sendt til politikerne. Notatet kan læses her  

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K