Bestyrelserne | april 2017

 
 
 
 

Er vi ambitiøse nok?

Det er en fælles målsætning for folkeskolereformen, gymnasiereformen og erhvervsskolereformen, at de unge skal blive så dygtige, som de kan. Det er en meget flot, vigtig og ambitiøs målsætning.
Det er ikke nok, at den enkelte unge bliver dygtig nok til at opfylde bestemte krav. Nej, målet er, at de skal stimuleres til at udfylde deres fulde læringspotentiale, uanset om det er stort eller lille. Jeg tror, at oplevelsen af, at man virkelig har strakt sig langt for at lære noget, er et meget godt grundlag for ens senere livsduelighed. Dels lærer man selvfølgelig mere, men lige så vigtigt, man oplever, at det gør en forskel, når man gør sig umage.
Mit spørgsmål er, om vi på erhvervsskolerne formår at leve op til dette mål for flertallet af vores elever? Det er et reelt spørgsmål, for jeg kender ikke svaret. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i bestyrelserne får stillet følgende spørgsmål til skoleledelserne: Får I udfordret alle eleverne til grænsen af deres potentiale?  Hvis ja, hvordan kan I se det? Hvis nej, hvad gør I ved det?

Jeg ser frem til, at vi mødes på årsmødet i næste uge. Der får vi også lejlighed til at diskutere, hvordan vi bedst muligt bliver ambitiøse nok.

Lars Goldschmidt,
formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

 

 

Mere end 630 deltagere på årsmødet

Årsmøde 2017 står for døren, og i år bliver vi flere end nogensinde før. Årets tema er: Ledelse.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig til at byde velkommen til årsmøde i Aalborg den 3.- 4. maj 2017.
Flere end 630 bestyrelsesmedlemmer, direktører, ledere og gæster er tilmeldt årsmødet, hvor de blandt andre vil møde undervisningsminister, Merete Riisager, og minister for offentlig innovation, Sofie Løhde.


Læs mere 

 

 

Generalforsamling 2017

Forud for årsmødet afholder Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne generalforsamling.

Generalforsamlingen finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center den 3. maj 2017 kl. 10.00 - 11.30. Via nedenstående link kan man downloade generalforsamlingshæftet, der bl.a. indeholder DEG-B's skriftlige beretning. 


Læs mere

 

 

Nye film om hhx og htx

Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne har taget initiativ til to nye film om hhx og htx. Alle er velkommen til at bruge filmene.

Filmene om hhx og htx giver et flot og godt indblik i de to erhvervsrettede gymnasieuddannelser og kan bruges fx på hjemmesider, til åbent hus og på forældreaftener.


Se filmene

 

 

Ledelsen må gerne svare igen

Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har skrevet en interessant artikel om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Offentligt ansatte har vidtgående ytringsfrihed. Til gengæld må ledelsen gerne svare igen. Men det skal ske med stor omtanke.


Læs artiklen

 

 

Nyt koncept for beredskabsplaner

UC Holstebro har udviklet et nyt og enkelt krisestyringskoncept for deres beredskabsplaner. De opfordrer alle andre skoler til at se deres beredskabsplaner grundigt igennem, og overveje om de bør professionaliseres.

Den nye krisestyringsplan er udviklet i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands politi og Studio DNA, og sikrer, at politiets og skolens indsats bliver så kompetent og målrettet som muligt, hvis en livsfarlig situation skulle opstå.


Læs mere

 

 

Folkemødet 2017

Den 15.-18. juni er der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier deltager som vanligt.

DEG er i fuld gang med at planlægge spændende debatter sammen med andre organisationer – ligesom vi forventer at blive inviteret til at deltage i andres aktiviteter, som vi er blevet de foregående år.

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev