Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | april 2017

 
 
 
 

Ledelse til debat på årsmødet

Vi er flere, der glæder os til at møde ind til årsmødet i Aalborg, hvor temaet denne gang er Ledelse. Vi har gennem nogle år talt en del om forandringerne i vores egen verden og ikke mindst den betydelige indflydelse, omverdenens foranderlighed medfører også i uddannelsessektoren. Men netop det i den forbindelse stadigt mere centrale ledelsesbegreb er sjældnere under organiseret debat. Det forsøger vi nu på årsmødet.

Spørgsmålet kunne være, i hvilket omfang vi selv lægger krop til den forandringsparathed, som vi forudsætter hos vore medarbejdere? Vi arbejder eksempelvis med alignment, men hvordan harmonerer det med en stadig mere disrupted virkelighed? Er svaret stadig mere forfinede strategier og procedurer eller en helt anden tilgang?
Oplever vi eksempelvis styringssignalerne fra vore egne arbejdsgivere, – Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen – som strategisk sammenhængende eller fragmenterede? Og hvis det sidste: Hvad medfører det så for vor egen ledelsespraksis? Jeg vil tro, at temaer af den art vil dukke frem på årsmødet. Jeg ser frem til de helt nødvendige drøftelser, der skal påvirke vor egen praksis. Vi ses på årsmødet.

Peter Amstrup,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Mere end 630 deltagere på årsmødet

Årsmøde 2017 står for døren, og i år bliver vi flere end nogensinde før. Årets tema er: Ledelse.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig til at byde velkommen til årsmøde i Aalborg den 3.-4. maj 2017.
Flere end 630 bestyrelsesmedlemmer, direktører, ledere og gæster er tilmeldt årsmødet, hvor de blandt andre vil møde undervisningsminister, Merete Riisager, og minister for offentlig innovation, Sofie Løhde.


Læs mere 

 

 

Ledelsen må gerne svare igen

Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har skrevet en interessant artikel om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Offentligt ansatte har vidtgående ytringsfrihed. Til gengæld må ledelsen gerne svare igen. Men det skal ske med stor omtanke.


Læs artiklen

 

 

Regeringens ledelseskommission

Regeringen har besluttet at nedsætte en ledelseskommission for at fremme bedre ledelse i den offentlige sektor.

For at sikre bred inddragelse og få så mange perspektiver på ledelse i den offentlige sektor som muligt, har regeringen etableret en følgegruppe til kommissionen. DEG-L er blevet inviteret til at deltage i følgegruppen, og bestyrelsen har peget på HR-udvalgets formand Michael Johansson, Aalborg TECH, som foreningens repræsentant.

 

 

Trivselsmåling

Ministeriet har offentliggjort den anden nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne. Trivslen ser ud til at være god og stabil.

Selve resultaterne ligger i datavarehuset. 


Læs mere

 

 

Nye film om hhx og htx

Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne har taget initiativ til to nye film om hhx og htx. Alle er velkommen til at bruge filmene.

Filmene om hhx og htx giver et flot og godt indblik i de to erhvervsrettede gymnasieuddannelser og kan bruges fx på hjemmesider, til åbent hus og på forældreaftener.


Se filmene

 

 

Nyt koncept for beredskabsplaner

UC Holstebro har udviklet et nyt og enkelt krisestyringskoncept for deres beredskabsplaner. De opfordrer alle andre skoler til at se deres beredskabsplaner grundigt igennem og overveje, om de bør professionaliseres.

Den nye krisestyringsplan er udviklet i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands politi og Studio DNA, og sikrer, at politiets og skolens indsats bliver så kompetent og målrettet som muligt, hvis en livsfarlig situation skulle opstå.


Læs mere

 

 

Ny mesterlære

Undervisningsministeriet har netop søsat en kampagne, der skal promovere ny mesterlære.

Undervisningsministeriet håber, mange vil benytte sig af materialet i forbindelse med rådgivning og dialog med virksomheder og med uddannelsessøgende.


Læs mere 

 

 

Konference den 29. maj 2017 om it som pædagogisk værktøj

DEG afholder sammen med STIL, EVA, Uddannelsesforbundet og HL en konference, der skal gøre undervisere og ledere klogere på, hvordan it kan bruges som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne.

Formålet med konferencen er at styrke videndelingen og den lokale udvikling af kompetencer til at anvende it i undervisningen.


Læs mere og tilmeld dig her

 

 

Fotokonkurrence - vis dit fag

I forbindelse med efterårets europæiske "Vocational Skills week" er der mulighed for at deltage i en stor fotokonkurrence.

Målet er at synliggøre de mange forskellige erhvervsrettede uddannelser og perspektiverne i disse. Der er spændende præmier på spil.


Læs mere

 

 

UVM søger chefkonsulent

Undervisningsministeriet søger chefkonsulent til kontor for gymnasiale uddannelser.


Se stillingsopslaget

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev