Del

Mindeord over Susanne Würtz

Det er med stor sorg, vi i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier modtog meddelelsen om, at vores mangeårige økonomikonsulent og højtskattede kollega Susanne Würtz er død.

Susanne var et livsstykke, der fyldte rummet med sit engagement, faglighed, sine meninger og sin interesse for andre mennesker.

Susanne brændte for erhvervsskolerne og deres uddannelser. Hendes passion for området var helt igennem ægte og hun havde en stor retfærdighedssans, som hun aldrig lagde skjul på. Hun bidrog altid med gode input og konstruktive vinkler på alle vores arbejdsområder. Hun var et videnbegærligt menneske, som selv sørgede for at uddanne sig og skubbede på kolleger og mennesker omkring hende til at gøre det samme.

Susannes interesse og omsorg for andre mennesker, gjorde hende til en dejlig kollega og ven. Hun fulgte med i andres liv og delte selv gerne ud af hendes eget. For Susanne var det vigtigt, at folk trivedes og vi huskede at sige ”pyt” en gang imellem og spiste en jordbærtærte sammen.

Vi vil alle savne Susanne frygteligt meget. Alle vores tanker går til Carsten, Mads og Mathias. Æret være hendes minde.

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K