Lederne | Februar 2017

 
 
 
 

Årsmøde om ledelse

Det kan måske forekomme lidt tidligt at gøre opmærksom på det, men den 3. og 4. maj er der årsmøde for DEG-L og DEG-B i Aalborg. Tilmeldingen er netop åbnet, og traditionelt skal man være tidligt ude for at skaffe hotelværelser, så det er nok ved at være på tide at få aftalt deltagerantallet – siger jeg bare som en slags servicemeddelelse.

I år er temaet "ledelse", og lige præcis det emne forekommer mig umådeligt centralt i disse år. For hvordan forholder man sig til de mange udfordringer, vi som øverste ledelse står over for af såvel økonomisk som pædagogisk karakter? Hvordan sikrer vi den faglige kvalitet i en tid, hvor samlæsning alt for ofte er nødvendigt? Og hvordan klarer vi som mellemledere kravet om et godt arbejdsmiljø i kombination med at sikre udvikling og et levende undervisningsmiljø for såvel elever som ansatte? Udfordringer er der nok af. Det er der forhåbentligt også af svar. Jeg ser frem til at møde rigtigt mange af jer til årsmødet – både for at høre spændende indlæg, men også for i pauserne med gode kolleger at udveksle erfaringer.  

Peter Amstrup,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Gør det enkelt for den unge at blive klar til uddannelse

De unge har brug for et enkelt og overskueligt tilbud, når de skal blive klar til en ungdomsuddannelse.

Derfor er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier positive over for anbefalinger fra ekspertudvalg, som netop er blevet fremlagt.


Læs mere

 

 

Spørgeskema om samarbejdet med grundskolerne

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har netop udsendt en spørgeskemaundersøgelse til alle medlemsskoler om, hvordan erhvervsskoler og grundskoler samarbejder med henblik på at understøtte de unges valg af ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen skal give et samlet overblik over, hvilke samarbejder, der er i gang på tværs af alle vores medlemsskoler. Vi sætter fokus på hvilke gevinster og udfordringer, I som erhvervsskoler oplever, samt om samarbejdsforløbene kan bidrage til at gøre undervisningen i grundskolen mere anvendelsesorienteret. Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt til at skabe videndeling om samarbejdsforløb og til DEG´s politiske arbejde med at gøre det nemmere at samarbejde med grundskoler.

 

 

Ændring af lov om efterskoler og frie kostskoler

DEG-L er meget tilfreds med de nye muligheder for at etablere forsøg med 20/20 modellen på en række efterskoler.

DEG-L opfordrer til, at der udarbejdes en model, der gør det rentabelt at gennemføre forsøgene både for erhvervsskolen, efterskolen og de forældre, hvis børn ønsker at gennemføre forløbet. 


Læs mere

 

 

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Udkast til bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser og udkast til gymnasiale læreplaner er nu sendt i høring.

Der er høringsfrist d. 27. marts 2017 og gymnasieudvalget vil behandle og koordinere høringssvaret. 


Udkastene til bekendtgørelse og læreplaner kan findes her 

 

 

HR-temadag om ledelse

Det var en flot fælles HR-temadag, Danske SOSU-skoler og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier holdt den 6. februar 2017. Temaet var ledelse, med undertitlen -”en udfordring i hverdagen”.

Mere end 100 personer deltog i arrangementet, og deltagerkredsen spændte bredt fra direktører til HR-medarbejdere, ligesom der var gæster fra både Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet og Kompetencesekretariatet.


Læs mere

 

 

Forebyg og bekæmp digitale krænkelser

Undervisningsminister Merete Riisager har i samarbejde med justitsministeren og ligestillingsministeren lanceret en pakke, der skal forebygge og bekæmpe digitale krænkelser blandt unge.

Alle ungdomsuddannelser opfordres til at sætte forebyggelse af digitale krænkelser på skemaet. Man har derfor samlet en række inspirationsmaterialer, der kan bruges til at tage emnet op i dansk og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser, og i samfund og sundhed på de erhvervsrettede uddannelser.


Læs mere og find materialerne her 
Læs mere om pakken her 
DCUM har også bidraget med materiale

 

 

Repræsentantskabsmøde og årsmøde 2017

Glæd dig til repræsentantskabsmøde og årsmøde 2017. Der stilles skarpt på ledelse.

Repræsentantskabsmødet ligger som vanligt om formiddagen - i år den 3. maj - før åbningen af årsmødet. Årsmødet strækker sig fra den 3.- 4. maj 2017. Begge møder afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center. 


Læs mere og se tilmelding

 

 

Konference om it som pædagogisk værktøj

Den 29. maj 2017 afholder DEG, EVA, Uddannelsesforbundet og HL en konference for undervisere og ledere med fokus på, hvordan it bruges som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne.

Formålet med konferencen er at styrke videndelingen og den lokale udvikling af kompetencer til at anvende it i undervisningen. Skolerne vil modtage information om konferencen snarest.


Læs om DEG’s arbejde på digitaliseringsområdet

 

 

Efteruddannelse i entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab udbyder målrettet efteruddannelsesforløb i undervisning i entreprenørskab.

Fagligt entreprenørskab i undervisningen handler om at give eleverne redskaber og kompetence til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til konkret værdi, så de kan skabe værdi – for eksempel for faget, virksomheden, branchen og samfundet.


Læs mere

 

 

Søg midler: EU’s Socialfond har fokus på eud

EU's Socialfond støtter projekter der har til formål at sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. En række erhvervsskoler har allerede søgt om medfinansiering fra Socialfonden til deres projekter.

Et eksempel er Mercantec, der med projektet ”Flere unge i erhvervsuddannelse” forventer at få 750 deltagere i gang med en erhvervsuddannelse, og som samtidig regner med at skabe 475 praktikpladser i løbet af projektperioden.


Læs mere

 

 

Nyt projekt skal styrke sundheden på erhvervsskolerne

Nyt website lanceres for at give elever, lærere og ledere redskaber til at styrke arbejdet med sundhedsfremme og bevægelse.

På det nye site er der interaktivt læringsmateriale, som giver elever, lærere og ledelse viden, kompetence, og inspiration til lærerige og fællesskabende bevægelsesaktiviteter og sundhedsfremme i undervisningen. 
Har en man lyst til at få præsenteret websitet på skolen, kontakt venligst producent Nils Feldballe, info@feldballefilm.dk, tlf. 2033 7801.


Se sitet

 

 

Møde om studieadministrativt system

Alle uddannelsesinstitutioner er afhængige af en god og effektiv studieadministration. Niels Brock har det seneste år samarbejdet med firmaet Implement Group på at forbedre skolens studieadministrative system.

Niels Brock fortæller om deres erfaringer på et møde sammen med Implement Group den 8. marts 2017. Det er gratis at deltage.


Læs mere 

 

 

Folkemødet 2017

Den 15.-18. juni er der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier deltager som vanligt.

DEG er i fuld gang med at planlægge spændende debatter sammen med andre organisationer – ligesom vi forventer at blive inviteret til at deltage i andres aktiviteter, som vi er blevet de foregående år.

 

 

Direktørmøde i Vejle

Op mod 45 direktører var samlet Vejle den 7. februar til DEG-L’s halvårlige direktørmøde.

Emnerne var: Foreningens politiske indsatser, status på den nye fælles grundfortælling, samarbejdet med grundskolen, og sidst men ikke mindst kom Arne Eggert, ny udviklingsdirektør i KL og fortalte om KL’s indsat for at sikre flere unge på erhvervsuddannelserne.


Læs mere 

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev