Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | Januar 2017

 
 
 
 

Tillykke til vores nye danmarksmestre

Så fik vi endnu engang kåret 45 nye talentfulde danmarksmestre og hyldet de mere end 300 super dygtige elever, der havde kvalificeret sig til at konkurrere i DM i Skills. Tillykke til jer alle sammen.
Man kan jo ikke blive andet end imponeret, når man ser deltagerne yde deres ypperste og oplever de mange gæster, der kommer forbi mesterskabet. DM i Skills er en fest og et flot præsentation af vores mange dygtige elever og deres fag. Lad os håbe, at mange af de grundskole- og efterskoleelever, der gæstede Skills, får blod på tanden og vælger en erhvervsrettet uddannelse. 

Peter Amstrup,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

 

 

"De unge skal have vores fulde opmærksomhed"

"Politikerne ser erhvervsuddannelserne i en nyttekontekst, mens de unge er optaget af muligheder og fremtidsudsigter".

- Vi voksne er nødt til at ændre fokus til de unges for at opfatte erhvervsuddannelserne som attraktive, og jeg vil også komme med nye initiativer, siger undervisningsminister Merete Riisager i et interview med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.


Læs hele interviewet med undervisningsminister Merete Riisager her

 

 

AMU Fri-Institutionsforsøg

DEG-L opfordrer til at deltage i AMU Fri-Institutionsforsøget, så vi kan bidrage med ideer og konkrete erfaringer til fornyelse af AMU.

Anden fase af Fri-Institutionsforsøget, hvor der igen kan søges om projekter, er meldt ud efter flg. tidsplan:

• Ansøgningsfrist: fredag den 24. februar 2017
• Tilbagemelding til ansøgere: fredag den 7. april
• Projektperiode: 10. april og frem til udgangen af 2017


Læs mere

 

 

DM i Skills 2017 blev en stor publikumssucces

Mere end 54.000 gæster, grundskoleelever, efterskoleelever, forældre og andre interesserede besøgte DM i Skills i Gigantium i Aalborg i weekenden.

Mesterskabet kulminerede lørdag eftermiddag, hvor kåringen af de 45 nye talentfulde danmarksmestre fandt sted. Undervisningsminister Merete Riisager overrakte diplomer og statuetter til alle vinderne. Stort tillykke til alle deltagere og de nye damarksmestre.


Læs mere og se billeder på facebook 
Se også de 40 flotte film om fagene samt videoer fra DM 

 

 

Ytringsfrihed for offentligt ansatte

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har holdt møde med folketingets ombudsmand om ytringsfrihed for offentligt ansatte.

Ombudsmanden anbefalede alle skoler at orientere sig i justitsministeriets vejledning om offentlige ansattes ytringsfrihed, hvilket giver en rigtig god baggrundsviden.


Læs vejledningen her

 

 

Ansæt en flygtning via IGU

Vær med til at løse integrationsudfordringen ved at ansætte en flygtning i en IGU-stilling.

Ministeriet sendte informationsbrev ud før jul om IGU.


Læs brevet her

 

 

”Demokratiets dag” på EUC Thisted

EUC Nordvest i Thisted holdt ”demokratiets dag” sammen med DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) i december. Det var en stor succes og kan anbefales til andre erhvervsskoler.

14 ungdomspolitikere fra 6 forskellige partier havde sammen med DUF forberedt en hel dag for de 130 grundforløbselever – og de var begejstrede for dagen.


Læs mere

 

 

Kompetenceudvikling på skolerne giver mindre frafald blandt eleverne

FastholdelsesTaskforcen gennemførte i perioden 2013-2016 et samarbejde med ti skoler om kompetenceudviklingsforløb. Indsatsen har resulteret i mindre frafald blandt eleverne.

En analyse af indsatsen på de ti skoler viser, at den samlede indsats har en signifikant positiv effekt på fastholdelse af elever inden for de første tre måneder af grundforløbet, hvor der almindeligvis ses et relativt stort frafald på erhvervsskolernes grundforløb.


Læs mere

 

 

DM I Teknologi og Erhvervscase 2017

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier inviterer igen i år til DM i Teknologi og Erhvervscase. I år er det gratis for alle skoler at deltage.

Skolerne vil modtage en invitation midt i februar. HHX-deltagerne kan allerede nu sætte kryds i kalenderen i uge 11, hvor årets erhvervscase bliver offentliggjort. Rammen for konkurrencen er den samme som de foregående år, dog med den forskel, at det i år er gratis for alle skoler at deltage.
Finalen afholdes i samarbejde med Dansk Erhverv i Børssalen i København den 27. september 2017. DEG håber på stor tilslutning til konkurrencen igen i år.


Læs mere

 

 

Søg økonomisk støtte til udvikling af projekter på skole eller uddannelse

Har du en god idé til et nyt fag, materiale eller et andet udviklingsprojekt på en skole eller uddannelse? Så kan du nu søge fondsmidler via Fonden for Entreprenørskab.

Både grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan søge. Alle projekterne skal have innovation og/eller entreprenørskab som omdrejningspunkt, men der er dog forskellige fokusområder for hvert niveau. Der er åbent for ansøgninger frem til mandag den 20. marts 2017.


Læs mere og find ansøgningsskema her

 

 

Tur til USA for ledere og internationale koordinatorer på erhvervsskolerne

Som led i det dansk-amerikanske samarbejde på erhvervsskoleområdet arrangerer Styrelsen for Forskning og Uddannelse en tur til USA.

Den årlige kongres i American Association of Community Colleges, AACC, foregår i New Orleans. Turen finder sted den 19.-25. april 2017.


Læs mere 

 

 

Internetspil skal ruste unge til arbejdslivet

Hvad gør du, hvis chefen vil være venner med dig på facebook?

Nyt digitalt brætspil med nyudviklet materiale giver undervisere let adgang til at undervise i psykisk arbejdsmiljø.


Læs mere

 

 

Læringsfestival 2017

Den 1. og 2. marts 2017 slår Danmarks Læringsfestival dørene op for en konference med fokus på fremtidens kompetencer.

Den første oplægsholder er Anders Hvid fra Dare Disrupt. 


Se video med Anders Hvid her
Læs mere og køb din billet her 

 

 

Plastindustriens Kompositsektion søger indstillinger til Danish Composite Award

Plastindustriens Kompositsektion uddeler en forsknings- og uddannelsespris – i år under nyt navn: Danish Composite Award. Der er åben for indstillinger af kandidater frem til og med den 1. februar.

Kompositsektionen uddeler igen i 2017 en forsknings- og uddannelsespris til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende i 2016, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.


Læs mere

 

 

Ny Viden om Erhvervsuddannelser

Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Metropol inviterer til deltagelse i NVE konferencen 2.-3. marts 2017 i DGI-byen.

På årets NVE-konference præsenteres den nyeste viden om erhvervsuddannelser på baggrund af erfaringer, udviklingsprojekter og forskning fra hele landet. Konferencens tema i år er: Overgange.


Læs mere

 

 

Repræsentantskabsmøde og Årsmøde 2017

Glæd dig til repræsentantskabsmøde og Årsmøde 2017. Der stilles skarpt på ledelse.

Repræsentantskabsmødet ligger som vanligt om formiddagen før åbningen af Årsmødet, som begynder den 3. maj 2017. Årsmødet strækker sig fra den 3.-4. maj 2017. Begge møder afholdes i Aalborg Kongres og Kultur Center. Tilmelding til arrangementerne åbner på DEG's hjemmeside til marts.


 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev