Del

Nyt fra eud

Der blev holdt eud-udvalgsmøde onsdag den 7. juni 2017. På mødet blev der debatteret følgende:

REU-mødet:
Eud-udvalget drøftede udvalget REU dagsordenen. På det ekstra ordinære REU den 9. juni er dimensionering på dagsordenen. Ole Heinager vil på REU mødet pege på:

• At der er brug et politisk budskab og et politisk ansvar ift. konsekvenserne af dimensioneringer, og hvad det betyder for udbuddet af uddannelser. Det er ikke alene skolerne, der bærer ansvaret for et stabilt og bredt udbud af erhvervsuddannelser

• At der er brug et politisk budskab og et politisk ansvar ift. konsekvenserne af dimensioneringer og hvad det betyder for udbuddet af uddannelser. Det er ikke alene skolerne, der bærer ansvaret for et stabilt og bredt udbud af erhvervsuddannelser. At der politisk skal tages stilling til, om 0 kvoteuddannelserne kun skal udbydes ét sted pga. en meget lille volumen på skolerne.

• Hvad gør vi med de uddannelser, der får tildelt så små kvoter, at det bliver urealistisk at udbyde bæredygtige uddannelser – hvis skolerne skal sikres et godt uddannelsesmiljø, god kvalitet og uddannelserne fortsat skal være økonomiske rentable. Enten skal kvoterne være af en størrelse, der sikre, at udbuddet er bæredygtigt, alternativt skal de kvoterede uddannelser udbydes på begrænsede udbudssteder.

Øget samarbejde med de faglige udvalg:
Udvalget drøftede forskellige modeller til, hvordan udvalget kan styrke samarbejdet med de faglige udvalg. Der var enighed om, at det er en kompleks opgave, og der skal findes en realistisk model for hvordan og på hvilket niveau, samarbejdet skal etableres og føres ud i livet. Udvalget ønsker at fortsætte drøftelsen på næste møde i september.

Der blev desuden orienteret om følgende:
Morten Emborg orienterede om arbejdet i følgegruppen om professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde

Eud-udvalget har ned sat en arbejdsgruppe, der har til opgave, at udarbejdet et notat om Forberedende Grunduddannelse FGU, som DEG-L kan bruge i det kommende politiske arbejde, under forhandlinger ifm. FGU.

STUK igangsætter en eux kampagne. Kampagnen gennemføres i perioden november 2017 og marts 2018. Det er en standard kampagne med det brede budskab og et ønske om at flytte stx elever til eux. STUK inviterer til en gennemgang af oplægget i løbet af sensommeren.

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K