Del

Igen i år uddeles Legatet Innovativ Business!

Der er frist for ansøgninger 18. april, og legaterne uddeles ved uddelingsevent fredag den 19. maj kl. 10.30-12.30 på KEA (København N)

I år uddeles en pulje på i alt 170.000 kr. Du/I kan komme i betragtning til et legat ved at sende en ansøgning senest 18. april. Herefter inviteres omkring 6 ansøgere til at pitche deres idéer for juryen ved uddelingsarrangementet på KEA - Københavns Erhvervsakademi d. 19. maj. Alle ansøgere, som inviteres og deltager ved uddelingseventet, vil modtage et legat. Juryen fastsætter beløbenes størrelse på dagen.

NÆRMERE OM LEGATET
Legatet belønner elever, studerende, lærere og undervisere på merkantile erhvervsskoler, på handelsskoler og på erhvervsakademier, som på særligt fremragende måde har udmærket sig ved innovative eller udviklingsmæssige initiativer, forretningsidéer og produkter. I år uddeles i alt 170.000 kr.

Kriterierne for udvælgelsen af legatmodtagerne er:

  • Ansøgninger der handler om at gøre en god idé til en god forretning (produkt). • Ansøgninger der stiler mod at give de studerende/eleverne innovative kompetencer og/eller motiverer til iværksætteri.
  •  Deltagelse og pitch ved uddelingseventet 19. maj (mellem kl. 10.30-12.30) 


Ansøgere til legatet bedes indsende ansøgningsskema, hvori de initiativer eller aktiviteter, som ligger til grund for ansøgningen, er beskrevet suppleret med en kort omtale af den måde legatmidlerne tænkes anvendt til fortsat udvikling.

Juryen består af iværksætterne:

  • Mads Peter Veiby medstifter af bl.a. M1 A/S, SpilNU A/S og PARKPARK A/S 
  • Jacob Risgaard medstifter af coolshop.dk 

Legatets bestyrelse består af:

  • Ingo Østerskov (formand), rektor Københavns Erhvervsakademi (KEA)
  • Mette Greisen, uddannelsesdirektør Erhvervsakademi Lillebælt 
  • Poul Bak Søe Jeppesen, direktør Aalborg Handelsskole 
  • Steen Sørensen, direktør ZBC

 

Fonden kan kontaktes på mail: legatetinnovativbusiness@kea.dk

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K