Lederne | november 2017

 
 
 
 

Vi kan ikke vente længere

Vi har hørt fra Polen for nyligt. De vil have deres faglærte hjem igen. De mangler dem, fordi mere end 20 % af deres faglærte forlader arbejdsmarkedet uden nogen til at erstatte dem. Det har vi sådan set vidst længe, men nu blev det altså helt tydeligt. Og følger det tidens trends, så sker det meget hurtigt. De kommer til at mangle i Danmark, der i forvejen har for få, og hvad gør vi så?

Undervisningsministeren vil have mere praksis ind i Folkeskolen – helst allerede fra næste sommer. Absolut en god idé – men lange udsigter til flere faglærte ad den vej. Vi er nødt til, at få de alt for mange 18-25-årige, der ikke fik en uddannelse efter grundskolen, i uddannelse. Vi er nødt til at fange de mange studenter, der kun fik huen, men ikke noget at bruge den til, ind igen. Vi er nødt til …
Politikerne, faglige foreninger, arbejdsgivere må bredt lægge deres strategier an på noget, der faktisk fungerer og gøre det hurtigt. Danmark kan tilsyneladende ikke vente længere.  

Peter Amstrup, 
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Meny i Aalborg blev Årets Læreplads 2017

DEG-L har netop kåret årets Læreplads 2017. Næsten 400 elever havde nomineret deres praktikplads.

Meny i Aalborg blev årets læreplads 2017. Kåringen fandt sted i København, hvor virksomheden fik overrakt diplom og Årets Læreplads-statuetten. Det var 7 gourmetslagter-elever, der i fællesskab havde indstillet deres læreplads. Eleverne tager deres skoleperioder på Tech College.
De to andenpladser gik til Au2fix i Østermarie på Bornholm og til Grundfos.


Læs mere

 

 

Finanslov 2018

Følg med i FOKUS om Finanslov 2018.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har oprettet et FOKUS om Finanslov 2018, her kan man finde diverse notater m.m. Siden bliver løbende opdateret med nye notater.


Se mere her

 

 

Ny ETU-spørgeramme om digitalisering

Der er udviklet et nyt tillægsmodul til de obligatoriske elevtrivselsmålinger (ETU), der kan afdække, hvordan eleverne oplever digitalisering i undervisningen.

Tillægsmodulet kan kobles til den nye ETU på det gymnasiale område og til ETU på erhvervsuddannelserne. Formålet med det nye tillægsmodul er at give erhvervsskolernes ledelse og undervisere mulighed for at få et indblik i elevernes perspektiv på digitalisering.


Læs mere

 

 

Trepartsaftalen

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har som bekendt indgået en ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse”.

Aftalen skal være med til at sikre, at flere efteruddanner sig og dermed være med til at sikre den kvalificerede arbejdskraft fremover.


Læs mere

 

 

Bygningssnedker og gartner vandt PIU-prisen

Formålet med konkurrencen var at gøre flere unge opmærksomme på, at de kan komme i praktik i udlandet gennem den internationale ordning Praktik i Udlandet (PIU).

Simone Bech Aktor, der er i lære som gartner på Roskilde Tekniske Skole og Magnus Baarup Noe, der er ved at uddanne sig til bygningssnedker på NEXT Uddannelse København, vandt samlet PIU's førstepræmie.


Læs mere

 

 

Htx-elever vinder Da Vinci-konkurrencen til Danish Entrepreneurship Award 2017

Fire htx-elever fra Skjern vandt 1. pladsen i Da Vinci-konkurrencen ved Danish Entrepreneurship Award 2017.

De fire elever stillede op som Team MediDummy. Deres idé om at give medicin til børn igennem en sut fik dommerne helt op af stolen. Da Vinci-konkurrencen havde i år 370 deltagere.


Læs mere

 

 

Nyt om Videnscentre

Der er nu kommet en afklaring af midlerne til hjemmeside og evaluering.

Aftalekredsen har besluttet, at der afsættes:
• 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 til etablering og drift af en fælles videnscenterportal
• 1,5 mio. kr. til brug for en evaluering i 2019 Aftalekredsen har desuden besluttet, at videnscenter om databaseret service og forretningsudvikling også får midler til etablering og drift i 2017 ligesom de øvrige videnscentre.

DEG-L har inviteret videnscentrene til et fælles mødes om en digitale platform den 14. december, hvor både etablering og driften af den fælles digitale platform skal drøftes.


 

 

Forsøg på erhvervsuddannelserne

Der var ansøgningsfrist til forsøg på erhvervsuddannelserne den 10. november. STUK har modtaget 90 ansøgninger.

De fleste ansøgninger retter sig mod forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø og forsøg med eux. Der er ansøgninger både inden for den merkantile og den tekniske eux. Forsøgene forventes at gennemføres fra august 2018.


Læs mere

 

 

Operation Dagsværk på erhvervsskolerne

Op mod 20.000 elever på ungdomsuddannelserne udførte den 8. november en dags arbejde for Operation Dagsværk.

Traditionelt har Operation Dagsværk været en aktivitet for eleverne på de almene gymnasier, men de senere år er flere erhvervsskoler kommet med. I år var i alt 124 ungdomsuddannelsesinstitutioner over hele landet med og 7 af dem var erhvervsskoler. Det er primært htx-elever, men der deltog også eux-elever i år. Dagsværkdagen er kulminationen på Operation Dagsværks årlige kampagne, hvor man udbreder kendskabet til globale problemstillinger. I år blev der samlet knap 4,3 mio.kr. ind og det indsamlede beløb går til at uddanne unge i slumkvartererne i Dhaka i Bangladesh.


 

 

Digital Dialog Undervisning med Web Dialog

Digital Dialog Undervisning er nye undervisningsmaterialer, der kan anvendes i en række fag på erhvervsuddannelserne.

Mediehuset København har lanceret Digital Dialog Undervisning. Undervisningsmaterialets primære anvendelsesområde er samfundsfag på G1 - men materialet er også relevant i de mere erhvervsrettede og uddannelsesspecifikke fag.
Materialet kan også bruges som optakt til praktik eller som intro til det at være professionel og i arbejde. Konceptet er gratis.


Læs mere

 

 

Undervisning i indkøb

Nyt undervisningsmateriale skal klæde unge på til at træffe gode, sunde valg i supermarkedet.

Unge står over for store fristelser og lokkende tilbud, når de skal købe ind i supermarkedet. Nu vil Forbrugerrådet Tænk hjælpe de unge med at blive mere bevidste forbrugere, der er i stand til at træffe oplyste valg. 


Læs mere

 

 

Ny VEU-konsulent i DEG's sekretariat

Lotte Mollerup er netop ansat som ny VEU-konsulent i sekretariatet.

Lotte Mollerup er 51 år og kommer fra en stilling som konsulent i Region Hovedstaden. Her varetog Lotte Mollerup policy-arbejde og strategiske indsatser i forhold til praktikpladsskabende aktiviteter og kvalificeret arbejdskraft. Lotte Mollerup har 20 års erfaring fra forskellige sider af erhvervsuddannelsessystemet.
Vi glæder os til samarbejdet.


 

 

 
 
 

Arrangementer

Årsmøde og repræsentantskabsmøde 2018

DEG-L afholder repræsentantskabsmøde onsdag den 18. april 2018 på Hotel Nyborg Strand. I forlængelse heraf afholder DEG årsmøde. 
Tilmeldingen åbner i det nye år.

 

 

 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev