Del

Ny ETU-spørgeramme om digitalisering

Der er udviklet et nyt tillægsmodul til de obligatoriske elevtrivselsmålinger (ETU), der kan afdække, hvordan eleverne oplever digitalisering i undervisningen.

Tillægsmodulet kan kobles til den nye ETU på det gymnasiale område og til ETU på erhvervsuddannelserne.

Formålet med det nye tillægsmodul er at give erhvervsskolernes ledelse og undervisere mulighed for at få et indblik i elevernes perspektiv på digitalisering.

Spørgerammen indeholder 8 spørgsmål, der vedrører digitalisering som læringsaktivitet og elevernes oplevelse af, om de bliver rustet i til at reflektere over konsekvenserne af digitalisering.

Herudover er der et spørgsmål om it-support. Det nye tillægsmodul kan tilkøbes via de leverandører, der håndterer ETU i henholdsvis Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket. De skoler, der bruger andre leverandører, kan kontakte DEG eller kvalitetsnetværkene med henblik på at få integreret spørgerammen som tillægsmodul. Tillægsmodulet er udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesbenchmark, ESB-netværket og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Det erstatter det tidligere it-tillægsmodul, der har været brugt af mange skoler.

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K