Del

Nyt fra økonomiområdet

Læs her om indkøb, markedsgørelse af studiesystemer, investeringsrammer og udmøntning af midler til løft af udstyrsniveau.

Indkøb på erhvervsskolerne

Flere skoler har efterspurgt information om, hvad er sker på indkøbsområdet.

Nedenfor er derfor en lille oversigt over de områder, som den fælles indkøbsrådgivningsgruppe under SKI, UFM og UVM arbejder med. Dette er i særdeleshed knyttet til den fremadrettede koordineringsdagsorden ift. bl.a. indkøbsfællesskaberne. Indkøbsrådgivningsgruppen består foruden DEG af en række øvrige institution- og lederforeninger på UVM og UFM’s område.
Læs mere her

Udbudskoordinering:
Øget udbudskoordinering mellem indkøbsfællesskaberne, Statens Indkøb og SKI. Formålet er at gennemføre flest mulige udbud med færrest mulige ressourcer og sikre flest mulige ressourcer til gennemførelse af sektorspecifikke udbud i indkøbsfællesskaberne.

Involvering og samarbejde:
Der arbejdes på at sikre en bedre involvering af selvejeområdet ifbm. SKI-aftaler og udbud i Statens Indkøbsprogram.

Indkøbsdata:
Overblik over indkøbsdata er et vigtigt fremadrettet indsatsområde ift. bl.a. at sikre et faktabaseret grundlag for at skolernes indkøbsbehov kan afspejles i og imødekommes på centralt koordinerede aftaler i statens Indkøbsprogram og SKI.

E-handel og systemunderstøttelse af indkøb:
Øget anvendelse af e-handel og systemunderstøttelse af indkøb er et vigtigt fremadrettet indsatsområde med henblik på at sikre effektive indkøbsprocesser samt let og samlet tilgang til indkøbsaftaler som grundlag for bl.a. at understøtte compliance.

Compliance og kontraktstyring:
Compliance og kontraktstyring er vigtige fremadrettede indsatsområder ift. at sikre, at skolerne får mest mulig værdi ud af anvendelse af indkøbsaftaler.

Aktiviteter der understøtter områderne er bl.a. temadage om indkøb for skolerne samt koordinering af indkøbsaftaler med indkøbsfællesskaberne, Statens Indkøb og SKI.

Endelig har Moderniseringsstyrelsen til jeres orientering valgt at forlænge ti rammeaftaler, så de kan anvendes frem til den 31. december 2018.
I kan læse mere om aftalerne på statensindkob.dk via linket her

Husk også, at der er infomøde om indkøb om fødevarer den 14. november.
Læs mere her

Markedsgørelse af studiesystemer
Husk at I kan finde informationer om området på DEG’s website og STIL’s website. STIL har desuden udmeldt, at de vil sørge for en oversigt med de skoler, som er gået over på nyt studiesystem, således at skolerne derigennem kan blive orienteret om status for udviklingen.

Investeringsrammer
UVM har den 24. oktober udsendt orientering om investeringsrammer til institutionerne. Her fremgår det, at den pr. 1. januar 2018 indførte ramme på 1,4 mia. kr. årligt i årene 2018-2021 forventes at være blive overskredet, hvis alle institutioner efterlever det forventede investeringsbudget på i alt 1,8 mia. kr., som de indberettede til STUK i september 2017. Institutionernes samlede investeringsbehov skal derfor umiddelbart tilpasses med 0,4 mia. kr. i 2018 til niveauet for den samlede ramme på 1,4 mia. kr. DEG følger selvfølgelig udviklingen tæt og er i dialog med STUK.
Læs mere

Udmøntning af midler til et generelt løft af udstyrsniveauet på erhvervsuddannelserne
UVM har den 23. oktober udsendt orienteringsbrev til erhvervsskolerne om udmøntning af midler til et generelt løft af udstyrsniveauet på erhvervsuddannelserne. Det drejer sig om udbetalingen af de resterende 20 mio. kr., jf. §20.38.11.41 på finansloven for 2017. Midlerne udbetales i lighed med de 50 mio. kr. afsat til samme formål i 2016 som et tilskud på baggrund af skolernes relative andel af det samlede aktivitetsafhængige tilskud på erhvervsuddannelserne, herunder skolepraktik og eux mv., i 2016.
Læs mere i orienteringsbrevet

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K