Del

Ny vidensserie

Styrelsen for undervisning og kvalitet har udarbejdet en ny vidensserie ”Viden om”. Temaet for den første Viden Om er pædagogisk ledelse.

Det er et nyt tilbud om forskningsformidling, der er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet i tæt samarbejde med praktikere. Viden Om pædagogisk ledelse er blandt andet testet af pædagogiske ledere på folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, og er en håndsrækning til at navigere i et stort og spredt felt af forskning. Formatet er udviklet for at gøre det nemmere og mere overskueligt at finde frem til relevant forskningsviden og samtidig anvende den viden til at kvalificere skolernes lokale arbejde – eksempelvis i arbejdet med at videreudvikle skolens pædagogiske ledelse i skolens egen kontekst.

Viden Om består af:

• Et vidensnotat med et overblik over aktuel forskning inden for temaet med fokus på at understøtte refleksion over, hvordan viden kan omsættes til praksis i jeres lokale kontekst

• En plakat med hovedpointer fra forskningen.

• Et udviklings- og selvevalueringsredskab, der kan støtte igangsættelsen af en systematisk refleksions- og udviklingsproces for lærere og ledere inden for det aktuelle tema på den enkelte i skole.

• En film, speeddrawing eller en præsentation til hvert Viden Om-tema.

• Relevant eksisterende materiale om temaet, som kan understøtte konkret praksisudvikling på skolerne.

Film, speeddrawing og præsentationsmateriale kan tilgås på:

http://www.emu.dk/modul/viden-om-pædagogisk-ledelse

I løbet af efteråret offentliggør Undervisningsministeriet i samarbejde med EVA yderligere tre Viden Om:

• Undervisningsdifferentiering
• Skole-hjem-samarbejde (målrettet grundskoler)
• Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Alle Viden Om offentliggøres på portalen: www.emu.dk

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K