Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | oktober 2017

 
 
 
 

Hatten af for vores undervisningsminister

De seneste optagelsestal for erhvervsskolerne skal man være mere end almindeligt påvirket af unaturlige stoffer for at se noget specielt positivt i. Et decideret og markant fald der i dén grad råber på forandring i en tid, hvor vi fra flere og flere virksomheder hører om mangel på dygtige medarbejdere og ordrer, der må opgives. Og Agendas oplysninger om større afvandring fra de (øst)europæiske arbejdsmarkeder end tilgang, varsler ilde for fremtidige indtag fra udlandet. Se Agenda her.

Allerede i maj efter årsmødet påpegede bestyrelsesforeningens formand, Lars Goldschmidt, i Altinget, at ”Vi skal have en periode, hvor vi får lov til at afprøve nogle ting” og uddybede med ændrede praktikperioder og mere tid på skolerne til de voksne. Og da vi jo har en undervisningsminister med en engels utålmodighed (og det er bestemt ment som et kompliment), nikkede hun imødekommende til formanden, nedsatte en praktikergruppe og vupti – så er der åbent for forsøg på erhvervsskolerne.
Glædeligt at vi nu får lov til at afprøve ideer. Vanskeligt, formentligt, inden for samme eller ringere økonomiske ramme. Trist at vi skulle så langt ud før nogen greb ind.   

Peter Amstrup, 
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Undervisningsministeren åbner for forsøg på eud

DEG hilser muligheden for at afprøve forskellige tiltag på eud velkommen, og vil følge processen tæt de nærmeste måneder.

Med nye forsøg på erhvervsuddannelserne vil undervisningsminister Merete Riisager give mere frihed til institutionerne. Præcis hvordan forsøgene skal se ud, og hvad de skal handle om, kan skolerne selv byde ind med ideer til efteråret igennem.
Men det forlyder, at undervisningsministeren blandt andet vil lade erhvervsskoler eksperimentere med flere elever på grundforløb 1 (GF1). Tiltaget kræver midler og opbakning fra kredsen bag eud-reformen.


Læs mere 

 

 

Vinderne af DM kåret på Børsen

Mere end 200 gæster overværede finalen i DM i Teknologi og Erhvervscase på Børsen i København i sidste uge.

Fire htx-elever fra Rybners i Esbjerg vandt finalen i DM i Teknologi med deres opfindelse af en hæve-sænke skraldespand. Vinderne af årets DM i Erhvervscase blev tre hhx-elever fra Handelsgymnasiet Aalborg, der havde udtænkt en innovativ app for Sportmaster med bl.a. webshop og resale-platform.


Læs mere 
Se videoer m.m. fra dagen på Facebook

 

 

GF1 elever får gode karakterer

35 procent af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 har karakteren 7 eller mere i matematik fra folkeskolen, viser ny analyse fra Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier. Den er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik.

- Disse data vil forhåbentlig bidrage til at vise, at elever med høje karakterer også vælger en erhvervsuddannelse, og det er der brug for, siger DEG’s direktør Lars Kunov.


Læs mere

 

 

Rektorer og ledere diskuterede globale kompetencer

DEG har netop holdt årstemakonference for mere end 125 hhx- og htx-ledere.

Rektorer og ledere fra landets handels- og tekniske gymnasier var inviteret til København, hvor oplægsholdere fra bl.a. Novo Nordisk,uvm og skolerepræsentanter gav deres syn på, hvor vigtige globale kompetencer er, og hvordan man kan arbejde med disse.


Læs mere

 

 

Udvalgsudpegning 2017

Ledere på DEG-L's medlemsinstitutioner kan via nedenstående link ansøge om at blive medlem af et af DEG-L’s arbejdende udvalg i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021. Der kan alene ansøges om medlemskab af ét udvalg.


Læs mere 

 

 

Midtvejsevaluering af friinstitutionsforsøg

EVA har netop offentliggjort en midtvejsevaluering af de friinstitutionsforsøg på AMU-området, der gik i gang den 1. januar 2017.

Der er generelt positive resultater og tilbagemeldinger i forbindelse med fri-institutionsforsøgene.


Læs EVA's midtvejsevaluering

 

 

Invitation til projekt om Ledelsesudvikling i praksis (LIP)

Erhvervsskolerne har netop modtaget en invitation fra Undervisningsministeriet om deltagelse i et projekt om Ledelsesudvikling i Praksis (LIP).

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil gerne opfordre alle medlemsskoler til at deltage i projektet.


Læs mere

 

 

Erhvervsskoleelever vil have mere motion på skemaet

En ny undersøgelse fra KOSMOS – det nationale videncenter for kost, motion og sundhed for børn og unge – viser, at der endnu er langt til de 45 minutters motion, som ellers bliver krævet i erhvervsskolereformen.

17 procent af deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse – elever på flere forskellige erhvervsskoler – angiver, at de bevæger sig i mindst 45 minutter i løbet af skoledagen.


Læs mere

 

 

Konference: Den Digitale Erhvervsskole 5.0

Man kan stadig nå at tilmelde sig: DEG holder igen i år konference om Den Digitale Erhvervsskole i samarbejde med Praxis, HL og Uddannelsesforbundet. Konferencen er den 12.-13. oktober 2017 i Odense.

Konferencen tager afsæt i visualiseringen af Den Digitale Erhvervsskole, og der er mulighed for at blive klogere på netop de elementer, som optager jer lokalt på skolerne. Konferencen er for både ledere og undervisere. Vi opfordrer til at tage flere afsted fra samme skole, da konferencen lægger op til fælles refleksioner om, hvordan I kan styrke det digitale område på jeres skole.


Læs mere samt tilmelding 
Se visualiseringen af Den Digitale Erhvervsskole

 

 

Bestyrelseskursus for elevrepræsentanter

Der sidder elevrepræsentanter i alle erhvervsskolebestyrelser. For mange er det første gang, de møder bestyrelsesarbejde, hvilket kan være overvældende. Derfor er det nu muligt at sende elevrepræsentanterne på kursus i bestyrelsesarbejde.

Elevrepræsentanterne har et stort ansvar og er med til at løfte et vigtigt arbejde for hele institutionen ved at sikre sammenhængen mellem bestyrelsen og dagligdagen på institutionen. Samtidig er det for mange af disse elever deres første møde med bestyrelsesarbejde og ledelse. Rigtig mange af dem kunne bidrage meget mere til institutionerne, hvis de fik en grundig opkvalificering, så de bedre kunne tage del i bestyrelsesarbejdet.

Derfor er der i samarbejde med elevernes organisationer taget initiativ til at tilbyde kurser for elever, der sidder i bestyrelser. Kurserne skal give eleverne en grundig indføring i bestyrelsesarbejdet og nogle af de emner, som vi oplever størst efterspørgsel på fra elever samt rektorer og direktørers side. På den måde kan elevrepræsentanterne blive et endnu større aktiv i bestyrelsesarbejdet.


Læs mere 

 

 

Ekstra fyraftensmøde om kloge m2

Fyraftensmødet er den 13. november på UCC Carlsberg kl. 16.00-17.30.

Hør Christine Antorini og Gitte Andersen fortælle om bogen KLOGE KVADRATMETER – Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer. Med masser af eksempler fortæller forfatterne om forandring af rum, adfærd og læring i erhvervsskoler, gymnasier, grundskoler og daginstitutioner.


Tilmelding her 

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev