Del

HHX i Aalborg tager del i folkeskolens hverdag

Samarbejdet mellem Aalborg Handelsgymnasium og folkeskolerne har ændret karakter. De seneste par år har gymnasiet gennemført stadig flere projekter, hvor gymnasielærerne indgår i folkeskoleelevernes hverdag. Målet er, at folkeskoleleverne aktivt skal opleve, hvordan det er at være HHX-elev.


Innovations- og afsætningslektoren beskriver scenen: Med mikrofon i hånden og fuldt blus på højtaleren præsenterer 10. klasseeleverne deres ideer – helt uanfægtet af, at elever fra både 1., 2. og 3.g strømmer forbi det lille podie i den store aula på Aalborg Handelsgymnasium.

- Alle gjorde det, pointerer lektoren, som hedder Teis Brøting.

- For os handler det om at turde flytte folkeskoleeleverne, ikke bare på det fagfaglige, men også på metoden - at turde mose dem et sted hen, hvor de ikke havde set sig selv. Det er også en måde at positionere HHX, fortsætter Teis Brøting.

Fra 1 til 12 folkeskoler

Projektet med 10. klasserne fra naboinstitutionen Klostermarksskolen har åbnet op for en ny form for samarbejde mellem Aalborg Handelsgymnasium og i dag yderligere omkring 12 omkringliggende grundskoler.

Danske Erhvervsskoler har samlet en række af drivkræfterne bag fra både Aalborg Handelsgymnasium og Klostermarksskolen til en snak om fx forskellen mellem brobygningsbesøg og de nye aktiviteter, hvor folkeskoleeleverne helst skal opleve, at de får en relation til gymnasielærerne, og at undervisningen indgår i en funktionel sammenhæng med deres sædvanlige undervisning.

Sammenhæng og relationer

Helt konkret bestod det første samarbejde mellem Aalborg Handelsgymnasium og Klostermarksskolen af 4 gange 4 formiddagstimer, hvor 10. klasseelever med samfundsfag som valgfag blev undervist af lærere fra HHX.

Temaet var innovation, og undervisningen gik på tværs af fagfagligheden. Det primære var nemlig at opbygge en relation mellem HHX-lærere og folkeskoleelever, introducere dem til gymnasieverdenens måde at arbejde på – sådan at de selv blev en aktiv del af det og kunne sætte det i sammenhæng med timerne med deres sædvanlige samfundsfagslærer, Carsten Mortensen.

Brobygning og reelt indblik

Både uddannelseschef Jørn Dahl fra Aalborg Handelsgymnasium og skoleleder Lars Peter Nitschke fra Klostermarksskolen er en anelse skeptiske over for den traditionelle brobygning.

- Der er for meget tilskuerrolle over det, hvor eleverne bliver behandlet som gæster eller kunder, konstaterer Lars Peter Nitschke.

Samme syn på brobygning har 10. klassernes samfundsfagslærer:

- Jeg tror ikke, at brobygning rykker særligt meget. Det fylder utrolig meget i deres hoveder, at de sidder sammen med mange, de ikke kender. Det, de kommer hjem med, er meget præget af tilfældigheder, siger Carsten Mortensen.

- Omvendt er der ingen tvivl om, at det her projekt åbner deres øjne for noget, tilføjer han.

Lærernetværk og kendskab til eleverne

Sidegevinsterne ved projektet er, ifølge lærere og ledere, at der bliver opbygget et netværk og kendskab mellem de to lærergrupper. Mange ting bliver meget lettere, når man kender hinanden.

Samtidig får gymnasielærerne en bedre forståelse for eleverne, der kommer fra folkeskolen.

- Det giver os en enorm fordel, når vi overtager dem som 1.g’ere. Det hjælper os til at se anderledes på den opstart, og det giver os mulighed for fremadrettet at få tilpasset vores gymnasium, påpeger Dennis N. Jensen, der underviser i dansk på Aalborg Handelsgymnasium.

Rammer og finansiering

Hvad skal der så til for, at samarbejdet mellem folkeskolen og de erhvervsrettede gymnasier og erhvervsskolerne bliver en succes? Ifølge de nordjyske skoler er nøglen til succes, at forløbene bliver planlagt i god tid. Det skal passes ind i to institutioners skemalægning.

- Det er også en god ide at få det ind i timer med åbne mål, lyder det fra Carsten Mortensen fra Klostermarksskolen.

Han tilføjer:

- Det er klart, at jo flere institutioner med jo flere bindinger, der hvor samarbejdet skal finde sted, jo sværere bliver det.

Aalborg Handelsgymnasium arbejder med åbne koncepter, så forløbet fra gang til gang bliver udviklet i samarbejde med folkeskolen. Undervisning med/på handelsgymnasiet skal indgå i et samspil med folkeskoleelevernes øvrige undervisning. Måske skal undervisningen fra projektet endda indgå i eksamen.

Det koster Aalborg Handelsgymnasium omkring 100-120 timer for hvert projekt. Region Nordjylland har givet økonomisk støtte til projekternes opstart, men nu har gymnasiet selv overtaget finansieringen.

Et valg vokser frem

Skoleleder Lars Peter Nitschke er leder for en traditionelt set meget boglig skole, hvor forældrene sigter efter det almene gymnasium til deres børn. Både han og Carsten Mortensen ønsker, at eleverne får et bedre grundlag at vælge ud fra.

- Et valg vokser frem ved, at man mærker hvilket undervisningsmiljø, man hører til i. Man kan ikke træffe et valg på baggrund af at kigge i et katalog, siger Lars Peter Nitschke.

Og Carsten Mortensen beskriver elevernes respons på projektet:

- De har været meget, meget aktive og ansvarsbevidste omkring det. De ser en mening med det. De holder det ikke ud i armslængde, men går 100 procent ind i det. Der er ingen tvivl om, at det åbner deres øjne for noget.

Hvis projekterne reelt skal have en indvirkning på Klostermarksskolens elevers valg, så skal der dog sættes ind tidligere end 10. klasse, tilføjer Carsten Mortensen. Aalborg Handelsgymnasium samarbejder også med folkeskoleelever helt ned til 7. klasse.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K