Del

Mor er den bedste studievejleder

En ny rundspørge, foretaget af Danske Erhvervsskoler, viser, at et klart flertal af eleverne i 9. klasse primært lytter til mor og far forud for valget af gymnasieretning. Men er forældrene klædt på til at være rådgivere…

57 procent af de unge, der ønsker at komme i gymnasiet efter sommerferien, har hovedsageligt brugt deres forældre som studievejledere forud for valget af gymnasieretning, og i særdeleshed mor. Det viser en solid rundspørge gennemført af Danske Erhvervsskoler blandt elever i 9. klasse, der vælger gymnasieretning her den 1. marts.

44 procent af de unge siger tilmed, at UU-vejlederne ingen indflydelse har haft på deres valg. Det mener Mette With Hagensen, Landsformand for Skole og Forældre, er problematisk.
- Det er en dårlig ide, at så mange unge kun bruger mor og far som vejleder. Problemet er, at forældrene, i bedste mening, tager udgangspunkt i egne erfaringer, og den viden er typisk 20-30 år gammel. Det vil sige, at vores unge får forældet vejledning, fordi forældrene ikke er opdaterede, siger Mette With Hagensen.

Uvidende forældre
Mette With Hagensen mener yderligere, at det største konkrete problem er, at forældrene ikke ved, at alle gymnasieretninger, stx, hhx og htx, giver adgang til de videregående uddannelser. Og den manglende viden gør, at forældrene rådgiver deres barn til at vælge stx, da de fejlagtigt tror, at det er det sikre valg, når der senere skal læses videre.
Faktum er, at det er den enkelte studieretning og karaktergennemsnittet, der afgør, hvilke videregående uddannelser, den unge kan optages på efter gymnasiet, og ikke om de har gået på hhx, htx eller stx.

Vejledning i samspil
Tallene overrasker UU-vejlederne
- Det overrasker mig, at så mange unge tilkendegiver, at forældrene spiller stor en rolle, men jeg synes, det er positivt, at forældrene deltager i rådgivningen. Optimalt set bør de unge vejledes i et samspil mellem både UU-vejleder og forældre. UU-vejlederne er de professionelle, der har den seneste viden om uddannelserne, og forældrene kender den unge bedst, siger John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rigtigt valg i første hug
Set fra en samfundsøkonomisk vinkel er det afgørende, at de unge træffer det rigtige valg af ungdomsuddannelse i første hug. Tal fra tænketanken DEA viste i sidste uge, at det let koster mere end en milliard kroner, at en stor del af bare en enkelt ungdomsårgang tager mere end en ungdomsuddannelse.
- Derfor er det helt afgørende, at de unge får den bedst mulige vejledning at træffe deres valg ud fra, og når de lytter mest til mor, er det hende, vi skal have opdateret, siger Mette With Hagensen.

Brobygning for forældre
Og man bliver nødt til at ændre praksis, hvis de unge også i fremtiden primært vil lytte til deres forældre, når de vælger ungdomsuddannelse.
- Jeg tror, man skal tænke i målrettet brobygning for forældrene, så de med egne øjne får indblik i, hvilke gymnasiemuligheder, der eksisterer. Så ville unge vælge mere nuanceret. Det ville være godt for den enkelte elev såvel som for samfundsøkonomien, siger Mette With Hagensen.
Heri er John Vilhelmsen enig.
- Det er helt sikkert et godt sted at sætte ind. På vores UU-center har vi prøvet at arrangere forældrekurser og det med succes. Det vil givet ha’ en positiv effekt på de unges valg af uddannelse, hvis forældrenes viden bliver opgraderet, siger han.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K