Del

Uddannelseshjælp afløser kontanthjælp

Den nye kontanthjælpsreform træder i kraft den 1. januar 2014. Et af målene med reformen er at få flest mulige unge ud af kontanthjælpssystemet og i gang med en uddannelse.

I dag er mere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere unge under 30 år, og over 90 procent af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er skræmmende tal, og den nye kontanthjælpsreform skal ændre den udvikling. Målet med reformen er at få flest mulige unge (hvilket er defineret som de 16-29 årige) i uddannelse.
I bestræbelserne på at få de unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse afskaffes kontanthjælp for unge under 30. I stedet tilbydes en ny ydelse, kaldet uddannelseshjælp, der er på niveau med SU.

Vil medføre store forandringer

Reformen vil betyde store forandringer, ikke kun for de unge, der er på uddannelseshjælp, men også for de uddannelsesinstitutioner, der skal uddanne disse unge, - og ikke mindst for kommunerne, herunder jobcentrene, der skal sikre, at de unge reelt er uddannelsesparate, før de begynder på en uddannelse. Et centralt krav til kommunerne bliver, at der skal sættes ind nærmest øjeblikkeligt, når en ung henvender sig for at modtage uddannelseshjælp.

- Regeringens ambition med reformen er, at unge ikke skal være på kontanthjælp; og at de ung, der kan – skal. Konkret betyder det, at de unge fremadrettet skal have tidlig indsats og tæt opfølgning. Og de unge, der viser sig at være ”åbenlyst uddannelsesparate”, skal visiteres direkte i uddannelse, eller arbejde for deres ydelse, indtil de kan påbegynde uddannelse. De unge, der har brug for en mere målrettet hjælp og støtte, inden de kan påbegynde en uddannelse, som er realistisk at gennemføre, skal tilbydes den hjælp, fortæller Jens Erik Zebis, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Der vil blive stillet større krav særligt til kommunernes visitation og den tidligere indsats, og derfor er der også allerede udsendt en vejledning til kommunerne, hvori det fremgår, hvad reformen kommer til at betyde for deres opgaver og bud på, hvordan man kan løse dem.

Jobcenteret skal ud på skolerne
Et af de forslag, der ligger i reformen, er muligheden for at flytte vejledningen af de unge og jobcenteret ud på en uddannelsesinstitution. Det har man allerede god erfaring med flere steder i landet blandt andet på Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse i Slagelse.
(Læs artiklen om ungehuset på Selandia her)

Udfordringer for erhvervsskolerne
En stor del af de unge må forventes at vælge en erhvervsuddannelse, når de skal i gang. Skal det blive en succes, er der en række kriterier, der skal opfyldes. Uddannelseshjælpsmodtagerne skal ligesom alle andre på erhvervsuddannelserne være uddannelsesparate, før de begynder på deres uddannelse, og det bliver ikke lettere, hvis man skeler til ambitionerne i det nye forslag til en reform af EUD.
Når den nye EUD-reform efter al sandsynlighed bliver implementeret sommeren 2015, vil der i jagten på at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne blive indført skrappere adgangskrav.

- Det må formodes at få den konsekvens, at det kan blive endnu sværere for de lidt skrøbelige unge at gennemføre en erhvervsuddannelse. Så kommunerne må gøre sig klart, at det kommer til at kræve en ekstra indsats at få de unge gjort uddannelsesparate til EUD, siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K