Del

Svært at fastholde de unge

Mange af de nuværende elever med uddannelsespålæg har problemer, der gør det svært for dem at gennemføre en uddannelse. Det viser en rundspørge foretaget af Praxis. Det er vigtigt, at vurderingen af kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesparathed bliver bedre og samarbejdet mellem skoler og kommuner tættere, når kontanthjælpsreformen træder i kraft januar 2014.

Elever med uddannelsespålæg er kun i meget begrænset omfang uddannelsesparate. Det viser en rundspørge, Praxis har lavet blandt 25 erhvervsskoler. Rundspørgen viser, at de unge i stor stil mangler personlige kompetencer og i nogen grad har faglige mangler, psykiske problemer og andre udfordringer, der gør det svært for dem at gennemføre en uddannelse.

Helt konkret svarer fx 14 af de adspurgte erhvervsskoler, at eleverne med uddannelsespålæg kun i begrænset omfang er uddannelsesparate, når de begynder på uddannelsen. I alt 24 erhvervsskoler svarer, at eleverne i meget høj grad eller i nogen grad er svære at fastholde på uddannelsen.

Det billede genkender blandt andre uddannelseschef Lene Hellsten Frederiksen fra TietgenSkolen.

- Når den unge sidder hos sagsbehandleren, så er der ikke meget tid. Samtidig er de unge tit gode til at spille spillet, så sagsbehandleren overser sociale og personlige problemer, der gør det svært for de unge at gennemføre en uddannelse, forklarer Lene Hellsten Frederiksen, der skønner, at cirka halvdelen af de unge med uddannelsespålæg, hun møder, ikke er uddannelsesparate.

Kvalitetschef Niels Nygaard fra Teknisk Skole Silkeborg fortæller, at der er et højt frafald blandt eleverne med uddannelsespålæg:

- Der er slet ingen tvivl om, at der er et meget højt frafald. Den her gruppe elever har fået en døgnrytme, som gør, at de har svært ved at finde ind i den faste struktur, der er i hverdagen på en teknisk skole, siger han og tilføjer, at hvis eleverne rent faktisk kom hver dag, så har skolerne mange forskellige foranstaltninger som kan hjælpe dem igennem uddannelsen – som fx psykolog, læsevejledere, mentorer etc.


Skolerne savner involvering

I dag ved skolerne ikke altid, hvilke elever der kommer med et uddannelsespålæg. Mange af skolerne i rundspørgen savner også et tættere samarbejde med kommunerne omkring de elever, der kommer fra kontanthjælp. Skolerne efterlyser også at blive mere involveret i arbejdet omkring vurderingen af de unges uddannelsesparathed og uddannelsesplaner.

Det tætte samarbejde bliver ekstra vigtigt med kontanthjælpsreformen, hvor målgruppen for uddannelsespålæg bliver udvidet til at gælde alle unge ledige uden uddannelse under 30 år – mod 25 år i dag.

Mere end 45.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år uden en uddannelse, der giver adgang til faglært beskæftigelse. Med kontanthjælpsreformen vil en stor del af dem blive pålagt at begynde på en erhvervsuddannelse. Derudover får erhvervsuddannelsesreformen også betydning for denne gruppe elever, fordi de, som det ser ud nu, kun vil få 10 – eventuelt 20 uger – på grundforløbets anden del.

- Erhvervsuddannelsesreformen kommer til at stille højere krav til de unge. Hvis de unge kontanthjælpsmodtagere begynder på en erhvervsuddannelse uden de rette forudsætninger, så har de tabt på forhånd. Og i samme ombæring taber erhvervsuddannelserne kampen i forhold til at hæve deres image, siger Ib Haahr, der er bestyrelsesformand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne.


Blandede forventninger til reformen

Rundspørgen viser, at skolerne har meget blandede forventninger til kontanthjælpsreformen. Nogle skoler svarer, at de forventer flere elever, der kommer af nød snarere end af lyst. Nogle er bekymrede og forvirrede, mens andre forventer, at der bliver sat flere ressourcer ind på at hjælpe denne gruppe, og at samarbejdet mellem skoler, jobcentre og kommuner bliver bedre.

Kvalitetschef Niels Nygaard fra Teknisk Skole Silkeborg fremhæver blandt andet, at det velkendte hamsterhjul forhåbentligt bliver aflivet, når eleverne ikke kan få kontanthjælp. Hvis den unge er uddannelsesparat, får vedkommende en ydelse svarende til SU. Han tror også, at reformen vil betyde et tættere samarbejde mellem skoler og kommuner.

- Vi skal sammen med jobcentrene blive enige om, hvad der skal til for, at den unge er parat til at begynde på en uddannelse. Det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde et højt fagligt niveau og et godt image på erhvervsskolerne.

Samme positive indstilling har uddannelseschef Lene Hellsten Frederiksen fra TietgenSkolen:

- Jeg tror ikke, at vi kan lave mirakler, men jeg tror, at vi kan nå nogle mål, hvis vi arbejder tæt sammen med jobcentrene. Reformen kræver, at der er en villighed til at gå ind i det her samarbejde. Kommunerne bliver nødt til at prioritere ressourcerne, siger Lene Hellsten Frederiksen og tilføjer:

- Men mon ikke de vil det. Det er en langsigtet investering, hvis de unge bliver selvforsørgende.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K