Del
27.11.2014
 | Pressemeddelelse

Årets Læreplads 2014 kåret

Det var salgsassistentelev Terne Hansen, som havde indstillet sin læreplads. Hun tager sine skoleperioder på Viden Djurs i Grenå.


I begrundelsen for valget af Føtex hed det bl.a.: ”En arbejdsplads med faglige udfordringer, hvor eleverne får ansvar, og ledelsen udtrykker forventninger, der giver eleverne tro på sig selv og lyst til at gøre deres bedste.”

Prisen blev overrakt af sidste års vinder af Årets Læreplads, restaurant Fakkelgaardens køkkenchef Esben Krogh, hos Danske Erhvervsskoler i København. Esben Krogh havde taget Christina Duncker med, som sidste år som kokkeelev havde indstillet Fakkelgaarden. Hun er nu udlært og ansat på Søllerød kro som tjenerelev. Udover Terne Hansen var Føtex repræsenteret ved teamleder Sofie Madsen, frugt og grøntchef Simone Klingenberg, varehuschef Allan Mariager og servicechef Lene Munter. Fra Viden Djurs deltog underviser Karsten Nygaard.

De to øvrige nominerede var Retten i Nykøbing Falster og Lemvigh-Müller i Randers. Retten i Nykøbing Falster var indstillet af Anja Pedersen. Hun er elev som kontorassistent med speciale i offentlig administration, og går på ZBC i Næstved.

Priskomiteens begrundelse for nominering var bl.a.: ”En arbejdsplads, hvor eleven hurtigt føler sig som kollega fremfor som elev, forventes at løse opgaver selvstændigt og er uhyre fleksibel, når livet kræver ekstra støtte.”

Fra Retten i Nykøbing Falster deltog administrationschef Janne Lund Frederiksen og elevansvarlig Charlotte Christensen og fra ZBC underviser Gitte Langkjær Jakobsen.

Lemvigh-Müller i Randers var indstillet af lager og logistikoperatørelev Mikkel Kjær, som går på Tradium, og her var priskomiteens begrundelse bl.a.: ”En arbejdsplads, som sikrer samspil mellem praktik og skole, struktur i uddannelsen og signalerer, at man gerne vil fastholde de gode medarbejdere med mange uddannelsesveje.”

Fra Lemvigh-Müller deltog driftschef Arne Jeppesen, driftsleder Jesper Rubach og driftsleder Kim Kilhardt og fra Tradium kom bestyrelsesformand Søren Sørensen og vicedirektør Lars Michael Madsen.

I alt 27 erhvervsskoler havde indstillet en kandidat og de havde tilsammen modtaget 395 indstillinger fra elever, der ville prise deres læreplads. Læs mere på www.aaretslaereplads.dk.


Download fotos her

Førsteplads: Føtex i Svendborg
(Billedtekst: Bagest fra venstre ses: Allan Mariager, varehuschef  i Føtex Svendborg; Karsten Nygaard, uddannelsesleder på Viden Djurs. Forrest fra venstre ses:Lene Munter, service- og personalechef; Simone Klingenbjerg, frugt- og grønt chef; Sofie Madsen, teamleder og elevansvarlig. Forrest ses: Terne Hansen, elev i Føtex.)

Andenplads: Retten i Nykøbing Falster

(Billedtekst: Fra venstre ses: Janne Lund Frederiksen, administrationschef ved Retten i Nykøbing Falster; Anja Pedersen, elev; Gitte Langkjær Jakobsen, underviser ved ZBC; Charlotte Christensen, elevansvarlig ved retten.)

Andenplads: Lemvigh-Müller 

(Billedtekst: Fra venstre ses: Søren Sørensen, formand for Tradium, Jesper Rubach, driftsleder ved Lemvigh-Müller; Mikkel Kjær, elev ved Lemvigh-Müller; Arne Jeppesen, driftschef Lemvigh-Müller; Lars Michael Madsen, vicedirektør Tradium.)


Yderligere oplysninger hos pressechef Dorte Skovgaard Wihre, Danske Erhvervsskoler, mobil 30524550.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K