Del
31.05.2012
 | Nyhed

ADHD-konference

ADHD foreningen inviterer til  konference:

 

ADHD 2012 - Viden, Handling & Trivsel

Den 6. og 7. september 2012 på Hotel Nyborg Strand


Det er en stor fornøjelse endnu en gang at annoncere vores årlige konference om ADHD.

 Vi kan i år byde på oplæg fra både udenlandske og danske forskere, der alle har et til fælles; ønsket om at dele deres viden om ADHD. For at sikre, at den gode viden kan anvendes, har konferencen også fokus på handling; altså hvad skal der til for at bringe viden over i praksis. For det er når viden omsættes til praksis, at den bliver til gavn for dem, der har behov og den bidrager til bedre trivsel for børn, unge og voksne med ADHD – og for deres pårørende.

 

I år vil vi sammen med professor Edmund Sonuga-Barke (UK) se på ikke-medicinske behandlingsformer og på hvordan, der kan handles på disse i praksis. Vi vil sammen med professor Loretta Giorcelli (AU) se på succesfulde inklusionsstrategier for børn med ADHD, så vi sikre et godt og udbytterigt skoleforløb. Lektor Søren Dalsgaard vil tage os med ind i ungdomslivet med ADHD og skærpe vores opmærksomhed på de faktorer, vi skal handle på for at opnå trivsel og en vellykket overgang til voksenlivet. Og adjunkt Maja Lundemark Andersen vil berige os med sin viden om udfordringer og potentialer for voksne med ADHD, hvad angår relationer.

 

Hvis livet med ADHD kun handlede om ADHD, så ville det være lettere at håndtere for samfundet og vi ville måske være længere med at udvikle effektive sammenhængende tilbud. Men for at mestre og trives i livet med ADHD handler det om så meget andet også.  Konferencens temablokke sætter fokus på det at have ADHD og kunne mestre livets daglige udfordringer både som barn, ung og voksen med ADHD. Her præsenterer førende danske eksperter deres viden om forskellige aspekter af det levede liv med ADHD, giver konkrete bud på mestring og inviterer til debat.

 

Så kom og vær med, når vi byder op til to dage fyldt med viden, læring og netværksdannelse – vi glæder os til at se dig!

 

Læs mere i det vedhæftede program og på www.adhd.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

 

De bedste hilsner fra

ADHD-foreningen

 

Konferencens program kan downloades her

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K