Del
1.10.2012
 | Nyhed

Bedre uddannelse for unge

Debatindlæg af Peter Amstrup, formand for DE-L, DI-direktør Lars Goldschmidt og Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasiernes Rektorforening.

I årevis har vi forsøgt at løse det problem med en række fastholdelses- og gennemførselstiltag på ungdomsuddannelserne. Erkendelsen er blot, at problemet ikke er løst. Det er derfor afgørende, at der i langt højere grad tages hånd om faglige og sociale problemer inden starten på ungdomsuddannelserne og ikke på ungdomsuddannelserne.

Erhvervsskoler og gymnasier vil naturligvis fortsat påtage sig et ansvar for, at unge, der vil og kan, også selvom de skal have en hjælpende hånd her og der, oplever succes og lykkes med at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er dog erfaringen, at en række unge mangler helt grundlæggende forudsætninger, der betyder, at de løber fra nederlag til nederlag. Det er derfor nødvendigt med nye tiltag, så de sidste 20 pct. også kan gennemføre enten en af de eksisterende ungdomsuddannelser, eller et alternativt tilbud.

Fem tiltag er efter vores opfattelse nødvendige, for at sikre, at vi også får alle med:

  • Der skal skabes en robust og gennemskuelig ramme om de mange tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser – og med en incitamentsstruktur, som sikrer, at alle unge får det tilbud, der bedst ruster dem til et succesfuldt møde med ungdomsuddannelserne. Rammen skal dække alle tilbud såsom 10. klasse, efterskoler, frie fagskoler eller produktionsskoler. Med en samlet plan kan de udgøre en fleksibel ramme i det regeringen kalder fleksuddannelse.
  • Der skal skabes mekanismer, der sikrer et tættere samarbejde mellem kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne skal selv have en større rolle i vurderingen af de unges parathed til de ønskede uddannelser og et medansvar for at definere de tiltag, der kan ruste de unge til en ungdomsuddannelse. Vejledningssystemet skal sikre gennemgående voksne, der skaber mere realisme og retning i uddannelsesvalget.
  • Ansvaret for at ruste de unge til uddannelserne og følge dem gennem ungdomsuddannelserne skal entydigt placeres hos kommunerne indtil de unge er fyldt 25 år, eller har afsluttet en kompetencegivende uddannelse.
  • 10. klasse skal omdannes og omdøbes til en egentlig ungdomsuddannelsesklasse, der tager afsæt i tekniske, merkantile eller velfærdsfaglige elementer afhængig af den unges ønske om videre uddannelse. Ved indgangen til ungdomsuddannelsesklassen skal der lægges en plan for faglig opkvalificering og uddannelsesmæssig afklaring. Er det læsning, der er problemet, er det dét, der skal være fokus på. Er det tvivl, så er det et ”snuserforløb” på forskellige uddannelser, der er vejen.  
  • Der skal fokus på at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne – f.eks. gennem ændringer i struktur og øget grundlag for at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og behov for faglig afklaring. Dette skal sammen med den uundværlige uddannelsesgaranti til alle parate og motiverede elever medvirke til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet, niveau og prestige.

 

Som samfund bør vi stille krav om, at unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, får større succes og flere sejre på deres vej gennem uddannelsessystemet. En forudsætning for det er, at vi erkender problemet og dets omfang, og at vi med børne- og undervisningsministeren i spidsen løser opgaven i fællesskab.

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K