Del
17.12.2013
 | Debatindlæg

De blå huer har krav på det samme som de røde

Hvorfor skal hhx-eleverne fortsat have et lavere statstilskud end deres kammerater på stx? Spørgsmålet har vi efterhånden stillet mange gange med mere eller mindre uforklarlige svar til følge. Og det har desværre ikke ført til resultater, for i den netop indgående finanslovsaftale er der stadig en forskel på de samlede taxametre på stx og hhx på omkring 20 pct.

Danske Erhvervsskolers beregninger viser, at en stx-elev i 2014 udløser et undervisningstaxameter på godt 64.000 kr., mens en hhx-elev giver knap 55.000 kr. Altså en forskel på lidt over 9.000 kr. hvoraf ca. 2.500 kr. kan tilskrives forklarlige ekstraudgifter på stx til naturvidenskabelige fag og idræt. Tager vi de andre taxametre med, bliver billedet endnu mere skævt, men det undlader vi i denne omgang.

Så der resterer en forskel på undervisningstaxametret på omkring 6.500 kr. pr. elev, som burde være udlignet i finanslovsaftalen, da den må tilskrives den hidtidige forskel på arbejdstidsaftalerne for lærerne på hhv. stx og hhx. Og denne forskel er jo væk, eftersom arbejdstidsaftalen forsvandt i alle gymnasielæreres overenskomster i foråret.

Altså burde det være piece of cake at regulere taxametrene, så hhx fik lige så meget som stx, når nu krav til lærerkvalifikationer, antal lektioner, arbejdstidsaftaler, rettearbejdets og eksameners omfang - bortset fra naturvidenskabelige fag og idræt - er fuldt sammenlignelige på de to ungdomsuddannelser.

Nogen kunne selvfølgelig spørge, hvorfor vi skal have flere penge, når vi allerede leverer en gymnasieuddannelse af høj kvalitet til hhx’erne i dag? Ja, det gør vi, men på en række punkter betyder de færre penge ringere muligheder for os på hhx end på stx, og det forstår vi ikke skal gå ud over eleverne.

Hvis vi fik flere penge på hhx kunne vi tilbyde særlige talentforløb for de dygtige, bedre valgfagsmuligheder og bedre faciliteter for alle elever. Vi kunne give eleverne mere undervisningsdifferentiering (mindre hold), så vi kunne styrke den studiekompetence, som de får brug for i deres videre uddannelse. Eleverne kunne få bedre fysiske rammer, der lever op til de nye pædagogiske metoder, vi benytter i undervisningen. Og så kunne vi blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til, nemlig at skabe mønsterbrydere. Men det kræver flere penge til lektiehjælp, vejledning, mentorer og psykologer. Og så kunne vi også bruge flere ressourcer på efter- og videreuddannelse af lærerne.

Som erhvervsgymnasier vil vi også gerne udbygge samarbejdet med erhvervslivet, og det kræver tid til at etablere partnerskaber mellem virksomheder og skoler. Og så kunne vi øge kvaliteten i internationaliseringsaktiviteterne - et område, hvor vi kan se en stærkt øget interesse hos både elever og deres forældre i disse år. En bedre økonomi her kunne fx give os mulighed for at finansiere mere af de læringsaktiviteter, der foregår i forbindelse med studierejser, og hvor vi i dag er henvist til brugerbetaling fra eleverne, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Alt dette blot for at sige, at vi fortsat meget gerne påtager os opgaven med at uddanne unge, der efterfølgende vil tage en videregående uddannelse på baggrund af en erhvervsrettet almen dannelse, men vi finder det rimeligt, at det sker på økonomisk lige vilkår med det almene gymnasium. Så kære regering og opposition, giv os nu det jule-tilsagn om at bringe den urimelighed i orden hurtigst muligt i det nye år.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K