Del
15.08.2013
 | Nyhed

De helt unge skal vælge erhvervsuddannelser

Hovedparten af eleverne starter på et basisår, hvor de både får en grundig introduktion til flere erhvervsuddannelser og individuel vejledning til at vælge den rigtige uddannelse. Basisåret giver mulighed for at skabe et ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne, fordi eleverne følges ad i klasser i et helt år. Samtidig skal den nye model sikre de unges uddannelsesgaranti. Det er afgørende for at tiltrække de unge, mener Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne.

"Der skal ske noget radikalt, hvis vi skal få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse og dermed genskabe dem som ungdomsuddannelser. Derfor kommer vi med et bud på en samlet reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer struktur og indfører adgangskrav både før og undervejs i uddannelserne. Det skal både højne kvaliteten og medvirke til, at flere gennemfører og vi får mindre frafald og færre omvalg," siger Peter Amstrup.

Udspillet er erhvervsskoleledernes bidrag til debatten om en reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen har varslet i efteråret. Et væsentligt formål med en reform er efter Danske Erhvervsskoler-Ledernes mening at genskabe erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser og dermed bidrage til at opfylde behovet for faglært arbejdskraft. I dag er gennemsnitsalderen for at starte på en erhvervsuddannelse 21 år og i år var der kun 18,8 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse, der valgte en erhvervsuddannelse.

 

Læs det samlede reformudspil her

 

Resumé af udspillet :

Danske Erhvervsskoler-Ledernes udspil til en reform af erhvervsuddannelserne august 2013 

Erhvervsuddannelserne tilbage som ungdomsuddannelser

- ungdomsmiljø og uddannelsesgaranti skal tiltrække de unge

 

Erhvervsuddannelserne skal igen være ungdomsuddannelser, som de unge vælger på lige fod med gymnasiet umiddelbart efter folkeskolens 9. eller 10. klasse. Derfor skal erhvervsuddannelserne være præget af de unges ønske om et ungdomsmiljø og ikke mindst tilbyde dem en uddannelsesgaranti, som de får i gymnasiet.

En erhvervsuddannelse skal for de fleste elever bestå af et basisår, en studieretning og et professionsforløb. Det skal være hovedmodellen, som erstatter det nuværende grundforløb og hovedforløb. På det merkantile område erstatter basisår og studieretning hg.

Basisåret giver mulighed for at etablere klasser, hvor eleverne har en fælles base i et ungdomsmiljø, der kan danne grundlag for sociale aktiviteter og mulighed for individuelle faglige valg undervejs.

Efter basisåret vælger eleven studieretning, som varer mellem 10 og 40 uger afhængig af branche. Studieretningen afsluttes med elevens valg af professionsforløb, som er vekseluddannelse med både praktik og skoleperioder som det nuværende hovedforløb.

Erhvervsuddannelser med meget få elever vil fremover være såkaldte mesterlæreuddannelser, som eleverne kun kan optages på, hvis de har en praktikplads. De vil ikke være omfattet af hovedmodellen.

 

Uddannelsesgaranti er forudsætning for succes

De unge skal have en reel uddannelsesgaranti, så de kan være sikre på at kunne afslutte deres erhvervsuddannelse.

Uddannelsesgarantien er knyttet til hovedmodellen og dermed til basisåret. Ved start på basisåret får eleven en garanti for at kunne færdiggøre en erhvervsuddannelse. Når eleven vælger professionsforløb, omfatter garantien den specifikke uddannelse.

Uddannelsesgarantien opfyldes enten i et ordinært praktikforløb eller i et praktikcenterforløb, hvor skolen arbejder for at skabe praktikpladser, som er sammensat af både skolepraktik og kortere praktikforløb i virksomheder.

Unge op til 30 år, der er henvist til uddannelse som forudsætning for kontanthjælp, og elever med en studentereksamen optages direkte i en studieretning og springer altså basisåret over. De får til gengæld en begrænset uddannelsesgaranti til særlige beskæftigelsesrettede uddannelsesforløb, hvis de ikke selv kan finde en praktikplads.

Det kræver noget at tage en ungdomsuddannelseEleverne skal leve op til en række adgangskrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen skal fornys, så eleverne forberedes og vejledes bedre til erhvervsuddannelserne.

Elever med bestemte resultater fra folkeskolens afgangsprøver får retskrav på at blive optaget på basisåret. Andre elever kan erhvervsskolen optage på baggrund af en konkret vurdering. Det svarer til principperne for optagelse til gymnasiet.

Der indføres oprykningskrav undervejs i erhvervsuddannelserne, så eleven skal have godkendt sit basisårsforløb for at kunne fortsætte i en studieretning (der udarbejdes centralt fastsatte kriterier), og der vil være specifikke adgangskrav for at kunne fortsætte på de enkelte professionsforløb.

Basisår skal skabe godt fundamentLangt hovedparten af eleverne skal altså gennemføre en erhvervsuddannelse via hovedmodellen, som består af basisår, studieretning og professionsuddannelse.

Unge, der har en praktikplads, før de begynder på en erhvervsuddannelse, kan vælge at starte direkte på en studieretning og dermed springe basisåret over.

 

Basisår er for de fleste

Basisåret skal give de unge et spændende, udfordrende og udviklende ungdomsmiljø uden at de på forhånd behøver at træffe et branche- eller professionsvalg. Samtidig skal det understøtte elevernes livsduelighed, gøre dem erhvervsparate og give dem faglig styrke.

Eleverne går i klasser, som udgør en fælles social basis og giver mulighed for et godt ungdomsmiljø. Elever, der har valgt en erhvervsuddannelse med EUX, får deres egne klasser.

I basisåret skal de unge introduceres til forskellige brancher og professioner, som afspejler lokale forhold og muligheder, og undervisningen skal bygge på samspillet mellem praksis og teori.  Individuel vejledning både før og undervejs i basisåret skal spille en vigtig rolle, så alle elever skal have én vejleder, der følger dem gennem hele basisåret.

Undervisningen skal både indeholde faglige temaer, almene kundskaber og almen dannelse, som karakteriserer en ungdomsuddannelse. Samtidig skal basisåret kvalificere og forberede eleverne til valg af studieretning.

Basisåret afsluttes med en projektopgave, som skal godkendes af skolen for at kunne fortsætte på en studieretning. Godkendes basisåret ikke, fortsætter eleven på et alternativt uddannelsesforløb udenfor erhvervsskolen for at sikre det faglige grundlag til senere at blive optaget på en studieretning.

 

Færre studieretninger

Studieretningen skal være et bredt fagligt fællesskab, og undervisningen i en studieretning skal føre frem til elevens valg af professionsforløb. Studieretningerne vil udover den faglige profil indeholde en række almene fag, dels som støtte til den faglige undervisning og dels som fag, som bidrager til elevernes studiekompetence og deres personlige udvikling. Eksempler på studieretninger kan være merkantil, bygge/anlæg, teknisk, velfærd, it/kreativ og landbrug/levnedsmiddel.

Der etableres 5 -7 forskellige studieretninger, som varer mellem 10 og 40 uger afhængig af studieretningens faglige område og karakteren af de efterfølgende professionsforløb.

Elever på EUX har en længere studieretning, så den kan rumme gymnasiale fag. Professionsforløb er fortsat vekseluddannelse.

Professionsforløbet afløser det nuværende hovedforløb og gennemføres som vekseluddannelse med praktik og skoleperioder.

For at kunne begynde på et professionsforløb skal eleven have opnået de faglige adgangskrav til det pågældende professionsforløb.

En vigtig forudsætning for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse er en praktikplads. Elever, der har fået en ordinær praktikplads, tegner som i dag en praktikaftale med virksomheden. Elever, der ikke kan finde en ordinær praktikplads, kan i hovedmodellen opnå deres uddannelsesgaranti ved hjælp af en praktikcenteraftale, hvor eleven kan gennemføre praktikforløbet som en kombination mellem skolepraktik og kortere eller længere praktikforløb i en virksomhed.

 

EUX skal være tilbud på alle erhvervsuddannelser

I dag udbydes EUX på et begrænset antal erhvervsuddannelser. Det skal være en mulighed på alle erhvervsuddannelser, der fremover er omfattet af hovedmodellen, så eleven både kan få en erhvervs- og en studiekompetence samtidig. Hvis det skal være praktisk muligt med EUX på alle erhvervsuddannelser, skal erhvervsskolerne have mulighed for at samlæse fag på tværs af EUX-retningerne.

 

Arbejdsmarkedets behov skal i fokus

Fremtidens erhvervsuddannelser skal basere sig på behovet for at uddanne højt kvalificeret faglært arbejdskraft, der passer til arbejdsmarkedet. Derfor bør der etableres en uafhængig analyse- og udviklingsenhed, der kan udvikle redskaber, der kan bidrage til at synliggøre det aktuelle og fremtidige kompetencebehov.

Samtidig bør de nuværende centralt fastsatte kompetencemål for alle uddannelser generaliseres, så man lokalt i erhvervsskolernes bestyrelser og uddannelsesudvalg i højere grad kan tilpasse de lokale uddannelser til det lokale arbejdsmarkeds behov.

 

Danske Erhvervsskoler-Lederne, august 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K