Del
18.01.2017
 | Nyhed

"De unge skal have vores fulde opmærksomhed"

Politikerne ser erhvervsuddannelserne i en nyttekontekst, mens de unge er optaget af muligheder og fremtidsudsigter. Vi voksne er nødt til at ændre fokus til de unges for at opfatte erhvervsuddannelserne som attraktive, og jeg vil også komme med nye initiativer, siger undervisningsminister Merete Riisager i et interview med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Merete Riisager er netop gået ind i sin anden måned som undervisningsminister, og folkeskolen har fyldt meget i de offentlige udmeldinger. Men erhvervsuddannelserne vil ligesom de øvrige ungdomsuddannelser også få stor opmærksomhed i hendes ministertid, siger Merete Riisager. Hun er meget optaget af, at vi skal blive bedre til at se uddannelsesvalget fra de unges synsvinkel.

Hvor vigtig er målet om, at 30 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, for dig?
Det er et meget vigtigt pejlemærke at arbejde frem imod. Men det er uhyre vigtigt, at vi i højere grad tager udgangspunkt i de unge, deres behov og drømme for fremtiden. Erhvervsuddannelserne er en god start både på uddannelses- og arbejdslivet, hvor der både er gode muligheder for at få en god praksisfaglig uddannelse og for at uddanne sig videre. Specielt nu hvor eux’en er bragt til at fungere rigtig mange steder, så er der en åben dør for enden af erhvervsuddannelserne og det er vigtigt at kommunikere til de unge. Nu har vi også sat fordelsuddannelser i søen, hvor vi fortæller de unge, at hvis de starter på en af de 33, så er der en stor efterspørgsel efter dem, og de kan få et spændende arbejdsliv.

Er vi for dårlige til at tage udgangspunkt i de unge i dag?
Jeg mener i hvert fald, at vi skal arbejde med et paradigmeskifte for, hvordan vi taler om erhvervsuddannelserne. Politikerne har haft en tendens til at tale om dem i en nyttekontekst. Erhvervsuddannelserne er meget vigtige for Danmark og dansk erhvervsliv, men for den enkelte unge, der står over for et uddannelsesvalg, er det mere interessant, hvad der fører til en spændende fremtid, end hvad der er vigtigt for bruttonationalproduktet. Vi må som de voksne med ansvaret for uddannelserne også tage ansvaret for de unge og det, de skal i livet. Derfor ønsker jeg at ændre fokus, så det i højere grad handler om de faglige og arbejdsmæssige muligheder og det ungdomsliv, der ligger i erhvervsuddannelserne. Det er en lidt anden tilgang, men kernen er fortsat, at vi skal have nogle gode og velfungerende erhvervsuddannelser.

Hvad er din rolle er i det arbejde?
Min rolle er at holde fokus på de unge og deres drømme, så de initiativer jeg skal komme med, skal være interessante for dem. Og det gælder bl.a. om, hvordan vi kan koble erhvervsuddannelserne bedre til folkeskolen, fx når man står i 8. klasse med sin uddannelsesparathedsvurdering, hvordan kan man så gøre det på en måde, der rækker ud efter de praksisfaglige ungdomsuddannelser. Så det handler om at sætte sig i den unges sted og se på, hvordan man kan åbne faglighedsbegrebet, så det også appellerer til den unge, der kan få interesse for de praksisfaglige uddannelser og arbejde videre med sine praksisfaglige kvalifikationer og se sig selv i en erhvervsuddannelse og et videre forløb der.

I regeringen skal vi også se det fra de unges vinkel. Det gør vi bl.a. med fordelsuddannelserne, hvor vi viser de unge, at her sker der noget spændende og der er efterspørgsel. I forhold til folkeskolen skal vi også komme de unge i møde, der har nogle praksisfaglige kvalifikationer – på en anden måde, end vi gør i dag. Og så skal vi pleje eux’en, så den kommer til at fungere så godt som muligt. De unge i 8. og 9. klasse skal vide, at vi tilbyder erhvervsuddannelser med en åben dør, så det ikke kun er gymnasierne, der tilbyder en bred vifte. Det gør erhvervsuddannelserne også.

Du nævner samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsskolerne. Ser du behov for nye politiske initiativer for at fremme det?
Ja, det gør jeg. Jeg kan ikke sige endnu, hvad jeg forestiller mig, men jeg ser en rigtig god mulighed for at arbejde videre rammerne både i forhold til valgfag og åben skole. Man skal i højere grad få koblet det til en praksisfaglighed, specielt for de elever, der har den interesse, så det bliver muligt at vælge det til for de elever, der vil noget i den retning. Så noget handler om nye politiske initiativer, men åben skole er ikke fuldt implementeret alle steder, så her skal man også arbejde mere målrettet med praksisfagligheden.

Kan du sige noget om tidshorisonten for initiativer fra din side?
Nej, men jeg vil komme med initiativer, der retter sig både mod folkeskolen og erhvervsuddannelserne og løbende også tale med interessenterne og hvad de har behov for.

Tror du, at vi kommer over de 18,4 pct. med søgetallene til marts?
Det er meget svært at spå om, for der er mange faktorer, der har betydning. Der er bl.a. konjunkturer i forhold til praktikpladser og gymnasiereformens indfasning. Men det har min store opmærksomhed og hvis ikke erhvervsuddannelserne opleves som attraktive nok for de unge, så har det min fulde politiske opmærksomhed og så må vi arbejde målrettet med det.

I de initiativer, du lægger op til, ligger der vel også implicit, at det kan være svært at nå de politiske mål uden en ekstra indsats - at der skal mere til, end der allerede er i gang?
Erhvervsuddannelserne er et område, vi hele tiden skal pleje og vi kan ikke bare læne os tilbage. De er i vekselvirkning med et arbejdsmarked i konstant forandring, så det skal hele tiden plejes, så så uddannelserne fungerer i forhold til arbejdsmarkedet og samtidig være attraktive for de unge.

Erhvervsskolerne arbejder hver dag for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse - Har du nogle gode ideer til, hvad de kan gøre yderligere for at tiltrække flere elever?
Det er vigtigt, at erhvervsskolerne har meget fokus på, at de i forhold til et velfungerende fagligt miljø og ungdomsmiljø er i konkurrence med gymnasierne. Det vil sige, at man som ungt menneske vil skulle se på en erhvervsskole og opfatte den som et attraktivt miljø at være i, som både kan udfordre én fagligt og give nogle sociale fællesskaber. Det er erhvervsskolernes opgave sammen med politikerne hele tiden at vurdere, om det er godt nok. Er det en interessant ramme som ungt menneske at træde ind i? Hvis ikke det er må vi debattere, hvad der skal til. Hvis der er nogle politiske bindinger, som gør, at man ikke har nok frihedsgrader lokalt til fx at tilrettelægge undervisningen, så må vi kigge på det. Eller skal der ske noget afbureaukratisering, fordi der er noget der hæmmer mulighederne for et spændende fagligt miljø, så skal vi tage fat i det. Men det er vigtigt for mig at sige til erhvervsskolerne, at man ikke kun skal fokusere på at få elever igennem. Man må også se på, hvordan man fremadrettet skaber det spændende faglige og sociale ungdomsmiljø, som er attraktivt for de unge, for det er vejen frem. Vi må ikke have blikket for stift rettet mod kortsigtede mål. Vi bliver nødt til at tænke mere langsigtet i at skabe et fagligt og socialt miljø, hvor fortællingen er, at det er godt sted at være. Det er jeg også sikker på, at erhvervsskolerne er interesserede i og jeg er interesseret i i samspillet med dem, så vi sætter os i de unges sted.

Er det noget, skolerne skal have endnu mere fokus på?
Ja, og det handler ikke kun om, at der skal holdes en god fest. Det handler om at undervisere og skoleledere hele tiden skal tænke, at det skal være en spændende faglig og social ramme at indtræde i som ungt menneske. Meget af attraktionen ved ungdomsuddannelserne bliver jo videregivet mund til mund og derfor kan vi lave alverdens kampagner, men hvis den daglige ramme om de unge ikke er god nok, så kan vi ikke tiltrække dem. Så det er en fælles opgave for undervisere, skolelederen andre fagpersoner på erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og os som politikere, at vi skal sætte os i de unges sted – ellers vinder vi aldrig deres hjerter. Så vi må bevæge os fra målsætninger, som er vigtige, til at kigge på den 15-årige. Hvad er vigtigt for ham eller hende og hvordan får vi skabt de gode rammer omkring et ungdomsliv?


/dsw

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K