Del
2.10.2013
 | Nyhed

Emil og Emilie bliver snydt

Statsministeren lovede før sommer Emil og alle andre unge bedre erhvervsuddannelser: ”Jeg vil sige til Danmarks unge: Hvis I er gode til omsorg, håndværk, teknik eller handel, så overvej alvorligt en erhvervsuddannelse. Så vil jeg til gengæld arbejde for, at I får en god ungdomsuddannelse, hvor I lærer det, I får brug for i jeres arbejde. Fremtidens arbejdspladser ligner ikke fortidens. I dag skal en butiksassistent ikke kun kunne sælge en vare. Han skal også kunne rådgive kunder om miljø, bæredygtighed og sundhed.”

Og i går gav Helle Thorning-Schmidt så Emil endnu et løfte i talen ved Folketingets åbning: ”Vi vil give de unge et år til at lære de forskellige områder at kende, før de vælger.”

I dag fik vi så det konkrete reformudspil fra undervisningsministeren. De unge, der vil være faglærte indenfor handel eller butik, drive fitnesscentre, være eventkoordinatorer eller sundhedssekretærer får reduceret deres uddannelse med 50 pct.

Det sker uden en analyse af, hvem de unge er, og hvad virksomhedernes behov er, så uddannelsen kan bygge bro mellem de to.  Konsekvenserne forventes at blive et markant fald i søgning, mere frafald og langt færre praktikpladser, fordi virksomhederne ikke synes, at de unge er fagligt godt nok klædt på. Og det er elever, lærerne og lederne på skolerne enige med arbejdsgiverne i. Derfor opnår vi præcis det modsatte af formålet med reformen.

Emil bliver også snydt, fordi han ikke får et år til at blive klogere på sit talent, finde praktikplads, blive opkvalificeret og træffe sit endelige valg. Han får trekvart år, hvor specialiseringen i øvrigt starter allerede efter fire uger. Mon ikke Emil i stedet vælger gymnasiet, hvor han har et halvt år til at vælge studieretning og i alt tre år til at vælge karrierevej.

Skulle Emil vælge at tage en EUX-retning på sin merkantile uddannelse, så han kan læse videre med sin erhvervsuddannelse, mødes han af kvoter, så det er ikke sikkert, han kan komme den vej. Hans ven fra folkeskolen, Emilie, vælger en EUX på en teknisk uddannelse, så hun er afhængig af, at arbejdsgiveren vil acceptere flere skoleforløb undervejs i praktikken. Det er der mange, som ikke vil, og uden en praktikplads kan Emilie ikke få en EUX og dermed en studiekompetence, der ellers kunne give hende adgang til at læse videre.

Mon ikke de to går i gymnasiet, hvor de får tid til at modnes, blive fagligt opkvalificeret og få tid til at træffe et erhvervsvalg i tre år?

Danske Erhvervsskoler-Lederne mener, at der er mange gode takter og målsætninger i reformudspillet, men det dumper på afgørende punkter. Derfor vil vi gerne spørge regeringen:

  • Hvad i reformen skal få de unge til at fravælge gymnasiet til fordel for en erhvervsuddannelse?
  • Hvad i reformen skal gøre, at flere virksomheder tager flere elever i praktik?
  • Hvordan hænger ønsket om den bedst uddannede generation sammen med at en stor gruppe i samfundet nu skal have mindre uddannelse?
  • Hvorfor sætter man kvoter på adgangen til EUX?
  • Hvorfor vælger man forskellige modeller for EUX, når nu formålet er at gøre det hele mere overskueligt?

Vi har fire konkrete ændringsforslag til reformudspillet:

  • Fjern kvoter på alle erhvervsuddannelser
  • Tilbyd også den merkantile EUX-model på de tekniske erhvervsuddannelser
  • Læg de planlagte EUD 10. klasser på erhvervsskolerne
  • Forlæng de merkantile grundforløb for dem, som ikke skal på EUX

  


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K