Del
8.05.2012
 | Pressemeddelelse

Er uddannelsesgarantien taget af bordet?

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse og flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse, er to af regeringens fem ”ambitiøse” uddannelsesmålsætninger i  ”Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020”. Det stemmer fint overens med, at erhvervsuddannelserne ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de uddannelser, der er hurtigst betalt tilbage til samfundet målt på produktivitet og velstand.

Men så kan man undre sig over, at regeringen ikke har konkrete ambitioner for, hvor mange der skal tage en erhvervsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse. Det har man på de øvrige områder - 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal tage en videregående og 25 pct. en lang videregående uddannelse. De manglende måltal bekymrer Danske Erhvervsskolers direktør, Lars Kunov.

<font size="3"><font color="#000000">”Man kan jo frygte, at der kun er tale om hensigtserklæringer forud for trepartsforhandlingerne, som også skal løse praktikpladsproblemerne. Den fornemmelse understøttes af, at der ikke er sat penge af til erhvervsuddannelserne og til uddannelsesløftet af de ufaglærte – i modsætning til f.eks. folkeskolen, som ifølge planen skal have 1,1 mia.kr. over tre år. Betyder det, at flere uddannelsespladser på erhvervsuddannelser og praktikpladsspørgsmålet kun løses, hvis lønmodtagerne går med til at afskaffe Store Bededag ved trepartsforhandlingerne?” spørger Lars Kunov, der hæfter sig ved, at regeringen helt har udeladt begrebet ”uddannelsesgaranti” til de unge i sin plan. </font></font>”Vi har endnu ikke set konkrete modeller eller for den sags skyld en tidsplan for de trepartsforhandlinger, hvor forventningerne efterhånden er skruet op. Derfor er det særligt bekymrende, at regeringen ikke engang i sit udspil forud for forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter kommer med et bud på en reel uddannelsesgaranti og et massivt kvalitetsløft til erhvervsuddannelserne. De unge har brug for entydige signaler fra politikerne om, at hvis de starter på en konkret erhvervsuddannelse kan de også gennemføre den,” siger Lars Kunov.

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K