Del
31.03.2016
 | Debatindlæg

Erhvervsskoler skuffede over Danske Gymnasier

Debatindlæg af Peter Amstrup, formand for DE-L, bragt i Altinget 18.3.2016

Danske Erhvervsskoler har med sit udspil til gymnasiereformen forsøgt at tage et skridt i den retning, som ikke bare danske politikere, men i endnu højere grad dansk erhvervsliv peger på – at sikre relevant og højt kvalificeret arbejdskraft til fremtidens danske arbejdspladser.

Og når vi i foreningen Danske Erhvervsskoler - Lederne spiller ud på gymnasieområdet skyldes det naturligvis, at ca. 40 % af erhvervsskolernes elever går på vore gymnasier, og at erhvervsskolerne afvikler 2 af de 4 gymnasiale retninger.

Ikke blot lyst - men også behov

Når gymnasiereformen og udviklingen af hele ungdomsuddannelsesområdet har Danske Erhvervsskolers store interesse, skyldes det naturligvis det faktum, at Danmark ikke bare i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft, men allerede nu befinder sig i en mangelsituation, der kun bliver værre i de kommende år. Det er simpelthen afgørende nødvendigt at sikre, at uddannelse fremover ikke kun drives af lyst, men også af behovet for arbejdskraft.

Derfor har vi rakt hånden frem mod de almene gymnasier med et forslag om samarbejde omkring udlægning af de erhvervsgymnasiale retninger i geografiske områder, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. Der skal bare flere elever på særligt HTX.

Undervisningen er anderledes

Erhvervsgymnasierne har mange års erfaring med kravene til særligt afvikling af HTX-retningen. Især hvad angår lærerkompetencer, er hele det erhvervsgymnasiale område jo bygget op omkring, at underviserne skal have en god ballast af erhvervserfaring for at kunne undervise eleverne, netop så eleverne bliver bekendt med, hvorledes tingene foregår i erhvervslivet og på arbejdspladserne, så når de er færdige med deres gymnasiale og forhåbentlig videregående uddannelse, ved de, hvad erhvervslivet forventer af dem.

Med dette in mente bliver den undervisning, der foregår på de erhvervsgymnasiale uddannelser, også væsentlig anderledes, hvilket også fremgår af de enkelte fagbilag i bekendtgørelserne for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Og hertil kommer så kravene til værksteder og materialer, der i sig selv er temmelig investeringskrævende.

Hånlig afvisning

Disse forhold er vi naturligvis opmærksomme på, hvorfor vi, med henblik på at få den bedst mulige igangsættelse af eventuelle udlægninger af særligt HTX, har rakt hånden frem til de almene gymnasier med forslaget om at starte en drøftelse af mulighederne, hvor erhvervsskolerne er behjælpelige med at igangsætte en udvikling, der udvider de unges valgmuligheder og samtidigt fokuserer på vor fælles kerneopgave – at sikre Danmark kvalificeret arbejdskraft.

Det er derfor med en del forbløffelse og også en vis mismodighed at jeg i Altinget den 15. marts kan læse de almene gymnasiers nærmest hånlige afvisning af vore forslag.

Appel til Danske Gymnasier

Vi har ikke en interesse i – som det mere end antydes – at bruge vore gymnasiale retninger som en rambuk ind på de almene gymnasier for at stjæle deres studiemiljø. Sådan kan man kun formulere Anne-Birgitte Rasmussens manglende forståelse af vores forslag. For HHX og HTX kan bare blive studieretninger på det almene gymnasium, mener hun. Elevernes dygtighed og erhvervslivets behov forekommer mig at fortone sig i et perspektiv, der vist kun har til hensigt at fastlåse institutionsstrukturer.

I Danske Erhvervsskoler – Lederne har vi i flere år arbejdet for en model i ungdomsuddannelserne, der er betydeligt mere fleksibel end den nuværende silo-struktur. Den skal imødekomme behovet for elevers dygtiggørelse, deres fremtidige jobsikkerhed, høj kvalitet og smidighed i gennemførelsen. Vores forslag og fremstrakte hånd skal ses i den sammenhæng. Vi håber, at Danske Gymnasier vil indse behovet for nytænkning.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K