Del
25.06.2013
 | Nyhed

Erhvervsskolerne: Der er brug for et basisår på erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen efterlyser i Altinget 17. juni forskning, der kan understøtte den uddannelsesudvikling, der skal ligge til grund for efterårets reform af erhvervsuddannelserne. I den forbindelse advarer han imod at indføre introducerende forløb til erhvervsuddannelserne.

Vi er enige med Helms Jørgensen i, at der generelt mangler forskning på erhvervsuddannelsesområdet. Sådan har det desværre altid været, også da man gennemførte Reform 2000. Reformen byggede ikke på evidens, men på antagelser om, at de unge var skoletrætte, at de hurtigt ville igennem skoledelen af deres erhvervsuddannelse, og at virksomhederne ville tage de 15-17 årige i lære.

Derfor droppede man det brede introducerende forløb og gjorde erhvervsuddannelserne til individualiserede forløb målrettet elever med en praktikplads. Reform 2000 blev lavet i en tid, hvor man troede, at Danmark fremover skulle være et videnssamfund, og at produktionssamfundet var dødt.

Ingen grund til at frygte et basisår Vi ved i dag, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er steget eksplosivt siden Reform 2000. Samtidig er tilgangen faldet, og virksomhederne fravælger i stadig stigende omfang de helt unge til fordel for de ældre studenter og de voksne. Derudover har politikerne rigtigt indset, at Danmark både skal være et videns- og produktionssamfund. Og det er det, vores erhvervsuddannelser skal uddanne til.

Helms Jørgensen advarer imod, at et introducerende forløb bliver uden indhold, at det bliver stigmatiserende for de svage unge, som går der, og at det mister sin kobling til erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler - Lederne har et forslag om et basisår, som er alt andet end det, som uddannelsesforskeren frygter.

Basisåret er starten på en ungdomsuddannelse, som anses som ligeværdigt med andre ungdomsuddannelser. Der er ingen "svage" unge på basisåret, da det er en forudsætning, at alle er uddannelsesparate. Basisåret er kompetencegivende, og der er progression både inden for basisåret og i forhold til den samlede ungdomsuddannelse. Det skal f.eks. være muligt at starte sin EUX i løbet af basisåret, såfremt evnerne og lysten rækker til det.

Der skal gøres noget draktisk nu På basisåret er der et godt studiemiljø, som, modsat individualiserede forløb, fremmer læring og fastholdelse. Basisåret tages på erhvervsskolen og er forbeholdt unge efter 9. og 10. klasse. Basisåret skal gennem praksisnær didaktik tænde de unges lyst til uddannelse og gøre dem livsduelige, fagligt stærke og erhvervsparate.Det er rigtigt, at der ikke ligger omfattende forskning bag forslaget. Men det har vi simpelthen ikke tid til at vente på. Hvis vi ikke gør noget drastisk nu, så lukker og slukker erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelse inden for en ganske kort årrække. Så kan erhvervsuddannelserne blive voksenuddannelser, og gymnasierne kan få omskrevet deres formålsparagraf fra at være studieforberedende til at være afslutningen på folkeskolen. Det ville være rigtig trist for både de unge, for uddannelserne og for samfundet.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K