Del
5.12.2016
 | Nyhed

EuroSkills sætter EU-spot på erhvervsuddannelser

I dag starter European Vocational Skills Week – discover your talent, som skal skabe opmærksomhed om erhvervsuddannelserne i hele Europa i uge 49. EU-kommissionen står bag og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil hver dag i ugen bringe nye fakta, der sætter fokus på de europæiske erhvervsuddannelser med en dansk vinkel.

I dagene op til European Vocational Skills Week blev der for alvor sat fokus på talentet ved EuroSkills i Gøteborg i Sverige. Her konkurrerede knap 500 unge fra 34 nationer om Europamesterskabet i 36 forskellige fag i weekenden.

I går blev europamestrene kåret ved en flot afslutningsceremoni i Scandinavium Arena og fire af de syv danske deltagere fik medaljer med hjem. Efter tre hårde konkurrencedage kan den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup kalde sig Europamester i sit fag. Den kun 19-årige bygningssnedker Frederik Riber fra Haslev og de to anlægsgartnere Anne Møllegaard Rasmussen, 24, og Chris Johansen, 22 år, fra Odense kommer hjem med bronzemedaljer.

Anders Ebbekær Pedersen var i konkurrence med landbrugsmaskin-mekanikere fra Rusland, Holland, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Letland og Østrig. På andenpladsen kom den tyske deltager, mens bronzen gik til Letland.

Anlægsgartnerne fra Storbritannien vandt guld, og andenpladsen gik til Østrig. I bygningssnedkernes konkurrence gik guldet til Frankrig og sølvmedaljerne til Ungarn.

Se EU-kommissionens website om European Vocational Skills Week, hvor man kan alle EU-lande har kunnet gøre opmærksom på relevante aktiviteter 

 Her ses de to anlægsgartner-elever under konkurrencen i EM i Skills.

 

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K