Del
10.04.2015
 | Debatindlæg

Fem ønsker til finansloven

Som mandagstræneren skrev før påske i Altinget, er det netop nu højsæson for at påvirke finanslovsforslaget for 2016. Forberedelsernes skæbne er jo uvis på grund af folketingsvalget, men netop derfor er der særlig grund til at fremsætte sine ønsker offentligt, så de ikke bliver glemt.

Så her er erhvervsskolernes 5 ønsker til en kommende finanslov her – uanset om dens afsender bliver rød eller blå:

1. Gør op med puljeøkonomien og skab stabil økonomi på voksen- og efteruddannelsesområdet. Arbejdsmarkedsuddannelserne, det opsøgende arbejde overfor virksomhederne og vejledning af de voksne på erhvervsskolerne har i årevis været underlagt en tidsbegrænset økonomisk tildeling, senest med VEU-millionerne. Det gør det meget vanskeligt for skolerne at planlægge mere end få år frem og dermed meget svært for skolerne at investere og lægge en langsigtet strategi for en fremadrettet voksen- og efteruddannelse. Vi beder ikke om ekstra penge, men blot at vi kan regne med at beholde dem, vi allerede har fået.

2. Afskaf omstillingspuljen på ungdomsuddannelserne, så erhvervsskolerne kan koncentrere sig om implementering af reformer og fokus på kvalitet og regne med en stabil økonomi uden nye besparelser. Kvalitet koster som bekendt penge og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vi konstant skal være bekymrede for, om vi det kommende år bliver nødt til at afskedige lærere eller spare på tiltag, der skal tiltrække flere elever.

3. Skab lige økonomiske vilkår for sammenlignelige gymnasiale uddannelser, så STX og HHX får ligestillet deres taxametre. I 2013 lykkedes det at slippe af med de centralt fastsatte arbejdstidsaftaler for lærerne og dermed var der ikke længere grundlag for en højere lærerudgift på STX, og i 2014 erkendte regeringen, at der nu er tale om en "ubegrundet" forskel på 4.400 kr. mellem HHX- og STX-undervisningstaxametrene. DE-L mener, at forskellen er større, men lad os bare starte med en udligning af de 4.400 kr. på finansloven i 2016, så kan resten jo komme med den efterfølgende budgetanalyse for alle ungdomsuddannelser.

4. Finansiér den digitale erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet har netop fremlagt en strategi med mange gode hensigter, men der mangler en handlingsplan og ikke mindst finansiering af konkrete initiativer. DE-L beder ikke om nye penge, men blot at man bruger de penge, der gennem flere år er blevet trukket fra skolerne til det såkaldte ambitiøs it-projekt bliver brugt til sit formål, nemlig pædagogisk it.

5. Giv erhvervsskolerne lov til at udbyde erhvervsfaglige suppleringskurser, esk, på samme økonomiske vilkår, som VUC har for at udbyde enkeltfag, dvs. samme taxameter til skolerne og SU til eleverne. Behovet for esk opstår hos elever, der ikke har adgang til grundforløb 1, og som derfor mangler kundskaber i erhvervsintroducerende fag eller obligatoriske grundfag for at kunne starte på grundforløb 2. Som den kvikke læser allerede har bemærket, forventer erhvervsskolerne ikke nye penge til uddannelsessektoren, men alene at politikerne foretager omfordeling nogle steder og i flere tilfælde gør midlertidige puljer permanente. Alt dette skal man ikke gøre for skolernes skyld, men det er udelukkende for at sikre, at samfundet får mest muligt for de penge, der bruges på uddannelse.

/Lars kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K