Del
12.01.2018
 | Pressemeddelelse

Flere får adgang til GF1

Det er meget positivt, at flere unge nu får mulighed for at starte deres erhvervsuddannelse på grundforløb 1. Bedre introduktion og vejledning vil fastholde flere, forventer Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Op til to år efter folkeskolen kan man nu få lov at starte på grundforløb 1, gf1, har forligskredsen bag eud-reformen netop besluttet. Hidtil har det være forbeholdt elever op til et år efter de har forladt 9. eller 10. klasse. Politikerne har dermed lyttet til ønsket om at udvide målgruppen, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier blandt andre har fremført.

"Vi er naturligvis meget glade for, at politikerne har være lydhøre overfor vores forslag om at udvide målgruppen, så flere unge får adgang til gf1. Det vil klæde de unge langt bedre på til at vælge den konkrete erhvervsuddannelse og derfor er det vores forventning, at det både vil føre til flere tilfredse elever og mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Erfaringerne med gf1 for de helt unge dokumenterer, at flere fastholdes," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Udvidelse af målgruppen vil have betydning for elever, der fx har gået på en produktionsskole, har haft ufaglært arbejde eller falder fra midtvejs i gymnasiet. Det er foreløbig et 1-årigt forsøg og det forventes at omfatte 900 elever i 2018.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K