Del
28.10.2014
 | Debatindlæg

Grundforløb skal styrke fagligheden

(Bragt i Jyllands-Posten den 8.10.2014)

Et serviceeftersyn af gymnasiet bør fokusere på elevernes faglige afklaring ved start på de tre års ungdomsuddannelse. Derfor skal grundforløbet styrke elevernes faglige fundament, så de træffer et mere kvalificeret valg af studieretning og dermed øger fokus på valg af videregående uddannelse.

Af Mie Hovmark, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation(EEO), Mathilde Lynggaard Vinther, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning(DGS), næstformand Steffen Andersen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever(LH) og René van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg.

Når man som elev søger i gymnasiet, vælger man også studieretning. Det endelige valg sker dog først efter et halvt års grundforløb i 1. g. Det giver eleverne mulighed for at afprøve, om deres ønskefag virkelig er noget for dem. Men på langt de fleste gymnasier vælger kun få procent om til jul. Kan det virkelig passe, at eleverne er så godt oplyst om gymnasiets studieretninger fra folkeskolen, at de færreste skifter mening i løbet af grundforløbet? Eller kan forklaringen være, at eleverne på de fleste gymnasier oplever, at de reelt starter på studieretningen på første dag i gymnasiet? Og får at vide, at de skam godt kan skifte studieretning, men kun ”hvis der er plads i den anden klasse”? Hensigten med grundforløbet er at introducere og forberede eleverne ordentligt til at gå i gymnasiet, og det sker efter vores mening ikke i tilstrækkelig grad i dag. Derfor må politikerne stramme grundforløbet op i de kommende forhandlinger om et serviceeftersyn af gymnasiet. At gå i gymnasiet, hhx, htx eller stx, er noget andet end at gå i folkeskolen. Og selv om fag som dansk, engelsk og matematik hedder det samme, er indhold og arbejdsform en ganske anden – for slet ikke at tale om helt nye fag som erhvervsøkonomi, teknologi eller nyt fremmedsprog. Derfor bør politikerne genopfinde grundforløbet, så skolerne kan styrke de faglige og introducerende aktiviteter. Nogle gymnasier har gode erfaringer med at bruge grundforløbet til at arbejde med fagene i forskellige studieretninger ved hjælp af undervisning, som udfordrer eleverne på deres første valg. Og det er eleverne glade for, da alle stifter bekendtskab med noget, de ikke kendte i forvejen. Flere steder blandes elever med forskellige studieretningsønsker i grundforløbsklasserne, som alle bliver brudt op til jul og genskabt som nye studieretningsklasser. Erfaringen er, at mellem 20 og 70 pct. af eleverne vælger en anden studieretning end den, de først havde tænkt sig. Det kan kun være et udtryk for, at eleverne er blevet klogere på fagenes indehold og at de dermed har truffet et bevidst og kvalificeret studieretningsvalg. En anden erfaring er, at fagligheden i sådanne studieretningsklasser, som oprettes efter grundforløbet, bliver styrket. Eleverne har fælles faglige interesser og fagligt engagement og det styrker undervisningen. Derfor bør alle gymnasier kunne gøre sådan. Vi er klar over, at det kan give praktiske udfordringer for gymnasierne, men hensynet til fagligheden er vigtigere end skolernes planlægning. Og et styrket grundforløb vil også komme skolerne til gode senere. Det påstås, at en styrkelse af grundforløbet vil gå ud over fagligheden, når eleverne først efter et halvt år begynder på studieretningen. Tværtimod. På et gymnasium screenede man alle elever fra starten i en række fag og brugte den første tid i gymnasiet til at tilbyde korte brush-up-kurser til de elever, der havde udfordringer i et fag. På forhånd var lærerne bekymrede over tidsforbruget, men som en lærer efterfølgende sagde: ”Eleverne er jo langt bedre forberedt på de krav, faget stiller og jeg sparer meget tid, som før ville være brugt til at gentage igen og igen.” Derfor er et velforberedt og gennemarbejdet grundforløb en god investering i resten af elevernes gymnasieuddannelse og det vil kvalificere det fremtidige valg af videregående uddannelse. Det vil give langt mere målrettede elever, der trives bedre og det vil både højne læringslyst og gennemførselsprocent. I sidste ende vil det også mindske behovet for gymnasiale suppleringskurser og det vil da være en fordel for alle - også samfundsøkonomien.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K