Del
23.11.2017
 | Nyhed

Handel og kontor har flest PIU-elever

DAG 4 I EUROPEAN VOCATIONAL SKILLS WEEK

Alle elever på erhvervsuddannelserne har mulighed for at tage hele eller dele af deres praktik i udlandet. Men der er stor forskel på, hvor mange der vælger at benytte sig af muligheden inden for de forskellige fag og uddannelser. 40 procent af dem, der var afsted i 2016 med støtte via PIU-ordningen, var elever inden for handel og kontor, viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det svarer til 468 elever og næsten halvdelen af dem – 211 – var i gang med en handelsuddannelse, mens 198 elever tog udlandsopholdet som led i en kontoruddannelse. 57 var i gang med en uddannelse som salgsassistent eller anden detailhandel. Der har generelt i løbet af de sidste fem år været en stigning på ca. 50 procent i antallet af elever, der vælger praktik i udlandet. Denne udvikling gælder også for handel og kontorområdet, hvor 303 benyttede sig af muligheden i 2011. Stigningen er især sket inden for kontor, hvor der i 2016 var næsten fire gange så mange som i 2011.

De merkantile PIU-elever fordelt på uddannelser

 

Uddannelse20112016
Eventkoordinator31
Kontor - m/u. specialer55198
Handel - m/u. specialer208211
Salgsassistent217
Detailhandel m/u. specialer3440
Ialt303468

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse

 

Læs ”Fra drengedrøm til virkelighed” om kontorassistent-elev Nikolaj Salling Rasmussen, som har været på PIU-ophold i Tyskland i nedenstående publikation side 10 og se kontorassistent-elev Rasmus Dines Petersens film om hans PIU-ophold via link side 14:

Her kan du se film og læse historier


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K