Del
16.11.2012
 | Pressemeddelelse

Kvalitet og produktivitet på erhvervsskolerne skal i højsædet

 

- Vi opfordrer alle bestyrelser på erhvervsskolerne til at diskutere og arbejde med, hvordan de kan højne produktiviteten på egen skole, sagde Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne på foreningens generalforsamling i dag. - Og der blev tage godt imod opfordringen.

 

Produktivitet på erhvervsskolerne har været et særligt indsatsområde i Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes arbejde i år. Og man har blandt andet udgivet en guide og en webhåndbog, der illustrerer, hvordan bestyrelserne kan arbejde med produktivitet herunder arbejdstidsaftalerne.

 

Et andet indsatsområde er fortsat udvikling og kvalitetssikring i erhvervsskolebestyrelsernes eget arbejde. For at understøtte bestyrelsesarbejdet har foreningen netop udgivet et nyt kodeks for godt bestyrelsesarbejde.

 

- Bestyrelserne har, sammen med skolernes ledelser, et afgørende ansvar og stor betydning for skolernes udvikling, og derfor er det i alles interesse, at vi hele tiden har fokus på at udvikle vores bestyrelsesarbejde. Det gør vi blandt andet ved at udvikle og afholde målrettede kurser specielt for bestyrelsesmedlemmer, siger Ib Haahr.

 

Ønskes der yderligere kommentarer kan Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, kontaktes på tlf. 2024 5054.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K