Del
1.05.2012
 | Nyhed

Lad os etablere Ny Nordisk Ungdomsuddannelse

Christine Antorini er optaget af Ny Nordisk Skole, hvor overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse indgår. Vi har et forslag til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at udnytte de gode elementer i det danske uddannelsessystem, så langt flere får en ungdomsuddannelse, fordi de både starter og undlader at falde fra undervejs. Vi kunne kalde det Ny Nordisk Ungdomsuddannelse.

Mere praksis

Først skal vi lade folkeskolen integrere det praksisnære langt mere og dermed lære af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Og det handler ikke bare om, at eleverne skal bruge deres hænder i fag som sløjd eller hjemkundskab, men i lige så høj grad koble teori og praksis - at opgaverne i matematik kan bruges til at udregne konstruktionen af et produkt, eller eleverne deltager i et innovations- eller opfinderforløb, der kan vække deres interesse for et liv som iværksætter. 

Bedre vejledning

Dernæst skal folkeskoleeleverne have langt bedre vejledning i, hvilke ungdomsuddannelser der findes, og hvad de indeholder. Det vil hjælpe en hel del til at blive meget klogere på, hvilken vej de skal. For nogen vil det ikke være nok til at skabe klarhed, så de vil have glæde af en mere grundig introduktion til erhvervsuddannelserne. Derfor skal de kunne fortsætte på et nyt erhvervsrettet basisforløb på erhvervsskolerne.

Forløbet skal målrettes de unge, der enten er uafklarede eller ikke allerede har en praktikaftale med en virksomhed. Basisforløbet skal give eleverne viden, vejledning samt specifikke kompetencer, som alle har brug for til at tage en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesgaranti

Når de så starter på selve grundforløbet, skal de have en uddannelsesgaranti. Ingen skal længere være i tvivl om, at de har praktisk mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, når de er startet på den. Det stiller store krav til underviserne på det erhvervsrettede basisforløb om at vejlede de unge, så matchet bliver rigtigt mellem elev og uddannelse, og både interesse og evner harmonerer med den ønskede uddannelse. Hvis de ikke har en ordinær praktikplads, skal de være sikre på alligevel at få praktikken ved hjælp af de såkaldte klyngemodeller og skolepraktik inden for den valgte uddannelse. Men garantien gælder kun den valgte uddannelse. Ved eventuelt omvalg er det den unges eget ansvar at skaffe en praktikplads.

Flere ressourcer og kræfter i overgange

Et sådant basisforløb vil både skabe flere tilfredse unge og arbejdsgivere, der får langt mere afklarede og motiverede unge i praktik og senere som medarbejdere.

Flere ressourcer og menneskelige kræfter i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse vil utvivlsomt også være en fordel for samfundsøkonomien, eftersom flere unge hurtigere bliver selvforsørgende og slipper for kontanthjælp. Og det hænger jo fint sammen med regeringens planer om, at alle unge kontanthjælpsmodtagere op til 30 år skal tage en uddannelse. Politikerne er optaget af, hvordan alle unge kommer i uddannelse de kommende år, og det skyldes jo ikke mindst, at der kommer færre ufaglærte job.

Men hvor er der plads til de unge, som måske hverken er særligt motiverede eller bestemt ikke afklarede omkring et uddannelsesvalg? Det ligger lige for, at flere af dem skal tage en erhvervsuddannelse, hvor de kan kombinere teori og praksis. Ikke mindst denne gruppe kan have stor glæde af det basisforløb, vi foreslår.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K