Del
13.03.2017
 | Pressemeddelelse

Sportmaster er årets erhvervscase

SPORTMASTER er årets virksomhed i erhvervscasopgaven i DM i Teknologi og Erhvervscase 2017.

DM i Teknologi og Erhvervscase er en konkurrence for elever fra det tekniske gymnasium, htx, og det merkantile gymnasium, hhx.

Hhx-eleverne skal gennem en erhvervscase dyste om at udtænke forretningsplaner for en dansk virksomhed og være de bedste erhvervstalenter inden for markedsstrategi og innovative forretningsidéer – i år med udgangspunkt i virksomheden SPORTMASTER.

- Vi er, først og fremmest, glade for og stolte af at være virksomheden i erhvervscasen.Vi er Danmarks største sportskæde i en rivende udvikling med fokus på konkurrence og talent, og i denne konkurrence indgår begge begreber – derfor er det helt natuligt for os at være med, siger Peter Frost, HR-chef i SPORTMASTER.

Htx-eleverne dyster om at være de bedste produktudviklere inden for teknologiske opfindelser, der gør hverdagen nemmere.

DM i Teknologi og Erhvervscase kommunikerer vigtig viden om htx og hhx, herunder uddannelsernes tilknytning til erhvervslivet, teknologiske opfindelser og erhvervstalent samt kobling mellem teori og virkelighed.

For yderligere information kontakt Ingrid Behrndt Andersen, redaktør og projektleder i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: tlf. 20 20 72 91, iba@deg.dk. Læs mere om DM i Teknologi og Erhvervscase på www.deg.dk

DM i Teknologi og Erhvervscase 2017 foregår i tæt samarbejde med Dansk Erhverv.

Læs pressemeddelelsen her

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K