Del
19.03.2015
 | Debatindlæg

Stop talkrigen om karakterer i gymnasiet

Af Annette Nordstrøm Hansen, fmd. for GL, René van Laer, fmd. for Danske Erhvervsskoler- Ledernes gymnasieudvalg og Anne-Birgitte Rasmussen, fmd. Danske Gymnasier

Bragt i Politiken den 9. marts 2015

Det fyger med bud på karakterer, der skal give adgang til gymnasiet: 2, 4, 6 eller 7 i gennemsnit fra folkeskolen. Folketingets partier er uenige, men ét er sikkert, talkrigen fører intet frugtbart med sig.

Politikerne har indført et karakterkrav på erhvervsuddannelserne, og derfor vil de også indføre karakterkrav på de gymnasiale uddannelser. Men i stedet for alene at diskutere tallets størrelse, bør de også bruge kræfter på, at et tal aldrig må stå alene. Karakterkrav er bare ikke en tilstrækkelig forudsætning for at kunne gennemføre hverken en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Derfor bør et 2-tal primært opfattes som et signal til elever fra folkeskolen om, at mindre end bestået i dansk og matematik stopper deres vej gennem en ungdomsuddannelse. Karakteren må nødvendigvis suppleres af en grundig vurdering af elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger. Gode faglige forudsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse. Eleven skal også besidde viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært.

Det er positivt, at uddannelsesparathedsvurderingen er flyttet frem til 8. klasse. Og det er godt, at der bliver taget hånd om de anslåede 20 procent af en årgang i 8. klasse, der ikke kan opnå mindst 4 i karaktergennemsnit, som er det objektivt fastsatte mål for at blive erklæret fagligt parat til en ungdomsuddannelse.

Men hvordan udfordrer vi løbende de 80 procent af eleverne, der opnår mindst 4? Initiativer som kollektiv vejledning i klasserne, e-vejledning og besøg på uddannelsesinstitutioner er alle velegnede. De skal blot suppleres med individuelt tilpassede tiltag, når det er nødvendigt.

Afgørende er, at hver enkelt elev i folkeskolens ældste klasser udfordres i sit valg af ungdomsuddannelse og tydeligt får besked om, hvad vi forventer og kræver i gymnasierne. Det gælder fagligt, personligt og socialt.

Hvis der er tvivl om elevens uddannelsesparathed på et eller flere af parametrene, bør folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning indlede et samarbejde med det gymnasium, eleven ønsker optagelse på. Samarbejdet fører til en dialog med eleven om muligheder og udfordringer i gymnasiet, hvor det gøres klart, hvad det kræver at gennemføre uddannelsen og hvilke andre muligheder der er.

Dialogen skal føre til en afklaring af, om eleven er uddannelsesparat. Hvis det ikke er tilfældet, skal samarbejdet og dialogen hjælpe eleven med at opstille mål for, hvad der skal arbejdes med for at blive erklæret uddannelsesparat til en gymnasieuddannelse efter 9. eller 10. klasse.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K