Del
14.04.2016
 | Nyhed

UU DANMARK: Fasthold grundforløbet

Ligesom Danske Erhvervsskoler mener UU DANMARK, der er gode takter i regeringens udspil til en ny gymnasiereform. Mark Jensen, formand for UU DANMARK skrev bl.a. i sin leder i går: 

"I UU DANMARK mener vi, at tre områder bør have særlig opmærksomhed:

• Grundforløbet på gymnasiet bør hænge sammen med det øvrige uddannelsesbillede, og forberedelsen og afklaringen til ungdomsuddannelsen bør ligge i grundskolen, så der ikke satses på et udskillelsesforløb de første tre måneder på gymnasiet.

• Uddannelsesvalget handler også om signaler. Mange unge vil tolke et karakterkrav på 4 i dansk og matematik til gymnasiet i forhold til det nuværende krav om karakteren 2 til erhvervsuddannelserne, som et vink med en vognstang om, at har du kvalifikationerne 4 i dansk/matematik, ja, så skal du da vælge gymnasiet. Ikke fordi du har lyst, men fordi du opfylder kravene og kan!

• Regeringens udspil reducerer de nuværende over 300 studieretninger til lige under 50. Det forslag virker fornuftigt og langt mere overskueligt for elever og forældre, der i grundskolen skal tage stilling til gymnasievalget.

Læs hele Mark Jensens leder her


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K