Del
17.03.2017
 | Debatindlæg

Vi kan hjælpe folkeskolen fra teori til praksis

Bragt i Altinget 17.3.2017

Hvis der skal være et grundlag for den praktiske dimension, regeringen vil indføre i vurderingen af uddannelsesparathed, har folkeskolen brug for praktiske fag og en kobling mellem teori og praksis. Her kan erhvervsskolerne bidrage med viden.

Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Al positiv opmærksomhed omkring praksisfaglige kompetencer er velkommen. De er i den grad blevet negligeret til fordel for de boglige og teoretiske kompetencer. Derfor er det glædeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har planer om at indføre en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse.

Med et fjerde ben i UPV’en ved siden af de faglige, personlige og sociale kompetencer fortæller man de unge, deres forældre, folkeskolen og dens lærere, at praktiske kompetencer også er værdifulde. Og det er vel at mærke alle elever, der skal vurderes på alle fire parametre.

Men hvad skal lærere og vejledere vurdere eleverne på grundlag af i den praksisfaglige dimension? Det sætter i høj grad fingeren på omfanget af praktiske fag i folkeskolens ældste klasser – eller man burde nok sige mangel på samme. Som en folkeskolelærer, der vejleder udskolingens elever til ungdomsuddannelse, og hilser det nye initiativ velkomment, skrev i et debatindlæg forleden: ”Der er bare den lille hage ved det, at fagrækken på 8. og 9. klassetrin ikke indeholder nogen praktiske fag ud over idræt.”

Fag som håndværk og design og madkundskab er kun obligatoriske i 4.-7. klasse og billedkunst i 1.-5. klasse, mens de alene optræder som valgfag i udskolingen. Lige så alvorligt er det, at undervisningen i folkeskolens fag ikke i langt højere grad kombinerer teori og praksis. Det drejer sig jo også om fag som matematik og dansk, hvor man bør lade eleverne afprøve de teoretiske færdigheder gennem praktiske opgaver. Erhvervsskolerne er meget gerne behjælpelige, når undervisningen skal være mere anvendelsesorienteret og mulig at praktisere.

Sætter man ikke ind i forhold til folkeskolens undervisning, så der er noget at måle på, er der en risiko for, at det nye tiltag bliver pæne og velmente ord uden praktisk betydning. Måske er politikerne godt klar over, at det kræver nytænkning, hvis en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurdering skal give mening. De har i hvert fald tænkt sig at inddrage ”eksterne eksperter praktikere med henblik på at kvalificere modellen”. Dette arbejde ser vi frem til og bidrager naturligvis meget gerne med erfaring og gode ideer.

Det politiske ønske om en praksisfaglig dimension er en kærkommen lejlighed til at styrke samarbejdet mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. På erhvervsskolerne har lærerne en stor viden og ekspertise, som kan komme grundskolen til gavn. Mange erhvervsskoler og folkeskoler er allerede i fuld gang og den indsats ser vi gerne fremmet – også med politiske initiativer, der kan smidiggøre overgangen og gøre det lettere at få to forskellige kulturer og skoleformer til at arbejde endnu bedre sammen. Forhåbentlig vil det få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, fordi de oplever dem som en lige så naturlig fortsættelse af folkeskolen som gymnasiet.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K