Del
9.05.2012
 | Nyhed

Vi kan vel også stille krav til de unge

Jacob Fuglsang havde forleden en vanlig skarp analyse af et ungdomsuddannelsessystem under langsom nedsmeltning med titlen ”Sådan bliver uddannelser til nederlagsfabrikker”, hvor han ganske præcist fremhæver de logikker, der på tværs af de politiske forventninger sætter sig igennem og med forudsigelig sikkerhed skaber nederlag for de unge - og for Danmark, kunne man hævde med samme logik, for vi får ikke den veluddannede unge arbejdskraft, som vi har så akut behov for. I stedet ser det ud til, at vi fortsat vil have en stor del ufaglærte – nu med en ubrugelig studentereksamen i lommen – uden et arbejdsmarked til dem.

95 procent målsætningen, konstaterer Fuglsang korrekt, forsøges opfyldt ved at åbne gymnasierne for alle, og Fuglsang gengiver de kendte tal, der viser at fortsat flere ad denne vej må opgive, tage dobbeltuddannelse eller ender som ufaglærte. Konklusionen må være at, denne målsætning er forkert – naturligvis. Opgaven er ikke, at størsteparten af alle unge får en ungdomsuddannelse. Målet er, at de kommer i varig beskæftigelse og bliver permanente skatteydere. Det har konsekvenser for hvilke uddannelser, de unge skal tage. Det er ikke nødvendigvis dem, som lysten driver dem til, men det som de med rimelig sikkerhed kan få job i forlængelse af. Altså indføres en vis tvang, og lystelementet neddrosles i uddannelsesvalget.

Man kan konstatere, at en for stor og formentligt stigende del af den bedst vejledte generation i verdenshistorien forekommer at være ganske og aldeles usikker på sit uddannelsesvalg, når man ser det store omfang af frafald og omvalg. Måske hænger det sammen med, at unge mennesker efter ti år i folkeskolen først stifter bekendtskab med kravene på arbejdsmarkedet ved overgangen til en ungdomsuddannelse.

Som et sidste eksempel på de indbyggede logikker kan man se på praktikpladsproblemet. Det klassiske eksempel er eleven, der ønsker at blive flymekaniker, som tilbydes uddannelse som cykelmekaniker. Foreløbig har politikerne kun kunnet finde på at give garanti via flere skolepraktikpladser - som eleverne allerede nu vælger fra. Inden man kan komme i skolepraktik, skal man i øvrigt have to måneders karantæne uden nogen form for understøttelse og man må ikke tage andet arbejde for at bevise, at man er reelt interesseret. Politikerne skal sikre alle unge en reel uddannelsesgaranti. Til gengæld skal vi som samfund også have lov at stille krav til de unge.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K